Byggeriet af nye skibe ligger på det laveste niveau i mange år, og Covid-19-pandemien har ramt marineindustrien hårdt. Alligevel trives optimismen hos Svanehøj ved Aalborg, som oplever en forrygende vækst i disse år.
Alene i 2020 har den danske gaspumpe-specialist øget omsætningen fra 288 til 388 millioner kroner. Samtidig er indtjeningen vokset fra 13 til 55 millioner kroner før skat. Det fremgår af det netop offentliggjorte årsregnskab fra Svanehøj Danmark.