23948sdkhjf

Status: 12 besætningsmedlemmer savnes fortsat efter container-kollision

Det 10.106 TEU store skib 'APL Le Havre' fra CMA CGM reddede 14 besætningsmedlemmer om bord

Der er fundet tre lig, mens ni personer stadig er savnet efter en kollision mellem et CMA CGM containrskib og et fiskerifartøj ud for Mangalore i Indien tidligere på ugen. Det skriver Tradewinds. 

Ifølge mediet lykkedes det besætningen på 'APL Le Havre' at finde og redde to af de 14 besætningsmedlemmer på fiskerifartøjet 'IFB Rabah.' Resten er dermed fortsat savnet eller døde. 

Ulykken skete ifølge indiske medier i de tidlige morgentimer d. 13 april. 

En talsperson fra CMA CGM fortæller til mediet, at det 10.106 TEU store skib 'APL Le Havre' ikke er blevet tilbageholdt og hele mandskabet er fortsat ombord. 

Talspersonen afviser ifølge Tradewinds også, at skibsføreren skulle være tilbageholdt og tilføjer, at man endnu ikke ved noget om, hvordan den forventede efterforskning vil fortsætte. 

Stor bekymring

I en udmelding skriver CMA CGM Group, at man er "dybt bekymret over situationen og omkring rapporteringer om et antal af omkomne og savnede besætningsmedlemmer fra fiskerifartøjet." Det skriver Tradewinds. 

Ifølge udmeldingen er containerskibet fortsat på stedet og hjælper den indiske søredningstjeneste og andre relevante myndigheder med søgningen efter de savnede. 

'APL Le Havre' var ifølge Tradewinds på vej fra Singapore til Mumbai da kollisionen skete. Skibet er finansielt ejet af China Construction Bank Financial Leasing og har beskyttelses- og erstatningsdækning med Gard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078