23948sdkhjf

Nye Svitzer-skibe til Skandinavien

'Svitzer Embla' undervejs til Gøteborg, mens et søsterskib ventes til Danmark i starten af maj

Svitzer tog kort før påske levering af den første af to nybygninger til rederiets skandinaviske operation. Det drejer sig om den 60 ton pæletræk store ASD-slæbebåd ’Svitzer Embla’, som senere følges af søsterskibet ’Svitzer Edda’, begge bygget af det tyrkiske værft Red Marine.

’Svitzer Embla’ er lige nu i Lissabon undervejs fra Sortehavet til Gøteborg, mens søsterskibet ’Svitzer Edda’ ifølge Svitzer vil ankomme til Danmark i starten af maj.

Fakta ’Svitzer Embla’

Byggeværft: Eregli Gemi Insa Sanavi (Red Marine), Tyrkiet (#ER84)

Design: Robert Allan, Canada

Klasse: ABS
Notation: A1, Towing Vessel, Escort Vessel, ✠ AMS, ABCU, QR, Ice Class IA (1878.8kW), BP (65 MT), UWILD, Unrestricted Service

Bt.: 475
T.dv.: 191
Længde o.a.: 30 m
Bredde: 12,6 m
Hovedmaskineri: Dieselmekanisk, 2 X MAN 12V175D-MM, i alt 4.080 kW.

Pæletræk: 60 ton

- Vi er stolte af at tage levering af ’Svitzer Embla’ og snart også ’Svitzer Edda’ som vigtige tilføjelser til vores skandinaviske flåde. Da vi lige er kommet ud af en meget kold vinter i Skandinavien, synes slæbebådes isbrydningsevne mere relevant end nogensinde, da de giver os mulighed for at forbedre vores support til kunder i hele regionen. 

- Hos Svitzer er vores kernefokus på service og sikkerhedsekspertise, og de nye slæbebåde med høj isklasse gør det muligt for os at fortsætte med at levere den højeste standard af service til vores kunder, udtaler Lise Demant, adm. direktør i Svitzer Europe.

De to 30 meter lange nybygninger baserer sig på et ASD Tundra 3000 ICE tugs-design fra den canadiske slæbebådsdesigner Robert Allan. Isklassen er den høje finsk/svenske 1A.

Sidst Svitzer fik leveret en nybygning til flåden fra Red Marine var der tale om den ligeledes 60 ton pæletræk store ’Svitzer Vestri’, som sidste år blev stationeret i Emden i Tyskland.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125