23948sdkhjf

Godt år for Rønne Havn efter havvindsatsning

Samlet kom Rønne Havn i 2020 ud med en omsætning på 85.3 mio. kroner, og det svarer til en stigning på knap ti procent i forhold til 2019. Årets resultat landede på plus 10.4 mio. kroner. Det skriver Rønne Havn A/S i en pressemeddelelse.

En del af forklaringen på væksten - som man ellers kunne tro ville være svækket i lyset af covid-19-pandemien - er, at havnen i årets løb har været med i etableringen af havvindmølleparken Kriegers Flak, der forventes at stå færdig i 2021.

Kriegers Flak vil kunne producere strøm til 600.000 husstande.

Satser på klima

Hos Rønne Havn er man begejstrede for resultatet.

- Vores satsning på flere og nye forretningsområder som fx udbygning af havvind i Østersøen har været helt rigtig, og vi kan nu se resultaterne af de mange anlægsinvesteringer, som betyder vi fremover vil kunne tiltrække flere offshore-projekter til Bornholm, siger Thomas Bendtsen, CEO for Rønne Havn A/S, men lægger også vægt på, at manglen på passagerer i rutetrafik og med krydstogter har sat sit aftryk på årets omsætning.

At Rønne Havn bruger kræfter på havvindenergi skal også ses som et udtryk for, at havnen fokuserer mere på bæredygtighed, lyder det i pressemeddelelsen.

- Ligesom vores kunder og partnere ønsker vi også at tage ansvar over for miljø og klima ind i vores måde at agere som virksomhed. Vi arbejder målrettet med FN’s verdensmål, og vi ser os som en medspiller i at lykkes med en gradvis CO2-reduktion frem mod 2030, lyder det fra Thomas Bendtsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109