Et fjerde skib bliver nu tilført DFDS’ succesfulde nye rute mellem Rosslare i Irland og Dunkirk i Frankrig. Fra 1. april indsætter DFDS således ro/ro-skibet ’Ark Dania’, der har plads til 188 trailer-enheder og 12 chauffører.
Læs også: DFDS’ brexit-by-pass kom godt fra start
Ruten besejles i forvejen af tre ro/pax-færger. To af dem, ’Drotten’ og ’Visby’, er på korte timecharter-aftaler fra Rederi AB Gotland, der i sidste uge i en pressemeddelelse offentliggjorde planerne om at starte en ny rute op mellem Nynäshamn og Rostock, uden dog at sætte navn på rutens skibe.