23948sdkhjf

Ny video præsenterer international kendt Ærø-færge

Projektgruppen bag ’Ellen’, har lanceret en video, der formidler resultaterne fra projektets evalueringsrapport, som blev offentliggjort juni 2020

1. marts 2021 havde ’Ellen’ sejlet et år med mindst fem retur-ture dagligt, hvilket var målet for projektet.

 - Partnerne bag projektet markerer derfor dagen ved at udgive en evalueringsvideo, som fremviser el-færgens systemer, og samtidigt fremlægger blandt andet de opsigtvækkende økonomiske og miljømæssige resultater, som fremgik af evalueringsrapporten, oplyser E-ferry, der er projektgruppen bag den banebrydende færge.

Læs også: Så hurtigt betaler merprisen for el-færgen ‘Ellen’ sig hjem

Videoen om ’Ellen’ er produceret af Ærø Energy Lab under Ærø Kommune og fortæller blandt andet, at el-færgen har en fordelagtige livscyklusøkonomi, samt at ’Ellen’ hvert år skåner miljøet for 2.520 tons CO2, i forhold til den tidligere dieselfærge på ruten. 

Det store udland

Ifølge E-ferry har idriftsættelsen af ’Ellen’ fået stor international opmærksomhed. Således har færgen været besøgt af en lang række medier, herunder Danmarks Radio, BBC, CNN, TF1, og ZDF, og Ærø Kommune, som driver færgen i rederiet Ærøfærgerne, har modtaget henvendelser og besøg fra en række repræsentanter fra regeringer og kommercielle operatører. 

Repræsentanter for projektet har desuden videregivet erfaringerne med E-ferry ved nogle af verdens største konferencer i de maritime og energirelaterede brancher. For eksempel har Ærø Energy Lab præsenteret færgen ved Electric & Hybrid Marine World Conference og Virtual Island Summit. 

 E-ferry projektet vandt desuden i 2020 den danske designpris Danish Design Award og den europæiske miljøpris European Solar Award.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094