23948sdkhjf

DFDS’ 2020-indtjening faldt næsten en fjerdedel

DFDS’ omsætningen faldt 6 pct. til 3,8 mia. kr. i fjerde kvartal 2020 og EBITDA før særlige poster på 769 mio. kr. var på niveau med 2019.

Omsætningen for hele året faldt med 15,8 pct. til 13,9 mia. kr. EBITDA før særlige poster for hele året faldt med 24,8 pct. til 2,7 mia. kr.

Det fremgår af en delårsrapport, DFDS har udsendt her til morgen.

- Forhåbentlig vil vi snart kunne lægge effekterne af Brexit og pandemien bag os, så vi i højere grad kan fokusere på at indfri vores langsigtede vækstambitioner, udtaler Torben Carlsen, CEO i DFDS.

Resultatet for fragtfærge- og logistikaktiviteterne knyttet til Storbritannien blev øget af omfattende lageropbygning forud for Brexit. Derudover fortsatte Middelhavsruternes mængder og indtjening med at stige. Det samlede EBITDA for fragtfærge- og logistikaktiviteterne var 186 mio. kr. højere end i fjerde kvartal 2019.

Fortsat usikkerhed

Som følge af de stramme rejserestriktioner, der var gældende hele kvartalet, forblev passagermængderne på et lavt niveau i kvartalet. I fjerde kvartal var EBITDA for passageraktiviteterne 186 mio. kr. lavere end i 2019. Resultatet omfatter passageraktiviteterne i tre forretningsenheder - Passenger, Channel og Baltic Sea.

Ved indgangen til 2021 er der stadig øget usikkerhed på grund af uvished om rejserestriktionernes varighed. De langsigtede effekter af Brexit er heller ikke klare endnu. Købet af HSF Logistics Group forudsætter myndighedernes godkendelse, men antages konsolideret fra 1. maj 2021.

På den baggrund forventer DFDS, at omsætningen vil stige med 20-25 pct., og EBITDA før særlige poster forventes at blive i intervallet 3,0-3,5 mia. kr. mod de 2,7 mia. kr. i 2020.

DFDS A/S
mio. kr. 4. kvt. 2020 4. kvt. 2019
Omsætning 3.761 4.008
EBITDA før særlige poster 769 1771
EBIT før særlige poster 289 257
Resultat før skat 97 126
mio. kr. 2020 2019
Omsætning 13.971 16.592
EBITDA før særlige poster 2.732 3.633
Resultat før skat 466 1.371

Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.156