23948sdkhjf

Maersk Drilling får atter milliardkontrakt i Ghana

Ultra-deepwater boringsskibet 'Maersk Venturer', der ejes af Maersk Drilling, skal fortsætte med at bore efter olie ud for Ghanas kyst. Denne gang er det en kontrakt til ca. 2,3 milliarder kroner.

Maersk Drilling har fået tildelt en boringskontrakt i Ghana til en værdi af 370 mio. dollar (ca. 2,3 mia. kr.) Det skriver Maersk Drilling i en meddelelse.

I 2018 fik selskabet en tilsvarende kontrakt.

Det er olieselskabet Tullow Ghana, der igen har tildelt Mærsk Drilling kontrakten på ultra-deepwater boringsskibet 'Maersk Venturer', der skal bore efter olie ud for Ghanas kyst.

- Vi er glade for at få denne mulighed for at sikre en langvarig kontrakt for Maersk Venturer, da Tullow igen viser tillid til Maersk Drillings evne til at levere stabile og meget effektive operationer til deres store udviklingsprojekter i Ghana, siger Maersk Drillings adm. direktør, Jørn Madsen i meddelelsen.

-  Det betyder også, at vi vil være i stand til at fortsætte vores arbejde med det ghanesiske samfund og lokale leverandører, der tidligere har bidraget til vores vestafrikanske operationer.

Varigheden af den endelige kontrakt ventes at blive omkring fire år. Efter planen starter projektet i andet kvartal i 2021.

Der er dog tale om en betinget kontrakt. Maersk Drilling kommer til at offentliggøre en meddelelse, når den endelige kontrakt er indgået, hvor det vil fremgå, hvilke lovgivningsmæssige betingelser, som kontrakten er betinget af.

Kilde: https://investor.maerskdrilling.com/news...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125