23948sdkhjf

Danmark kan få sin første akvædukt i Københavns Havn

Byggeriet af Lynetteholm ud for København kan koste Margretheholm Havn deres frie ind- og udsejling. Nu har de fået tegnet en særlig akvædukt, og myndigheden er positiv.

Den ser futuristisk ud, og vil i fald den bliver bygget, være den første af sin slags i Danmark. En bro der hverken er bygget til tog, biler eller cyklister, men derimod til både.

Bådbroen er en slags akvædukt, og det er lige nu det hedeste ønske for hundredevis af bådejerne i Margretheholm Havn i København. Alternativet er nemlig en klapbro, som vil forhindre dem i at sejle i dagtimerne de næste mange år frem.

Det skriver TV 2 Lorry.

- Set udefra kan man slet ikke forestille sig, hvilken betydning en akvædukt vil have for os. For får vi den ikke, så bliver vi reelt set lukket inde i vores havn, siger formand for S/K Lynetten Airo Bjarking til TV 2 Lorry.

I op i mod 30 år frem vil 720 lastbiler nemlig skulle passere ind- og udsejlingen af havnen hver eneste dag, for at transportere jord til at anlægge den kommende halvø Lynetteholm.

By og Havn, der står for projektet, har foreslået, at passagerne klares ved at anlægge en klapbro henover havnemundingen. I tidsrummet 7-16 skal broen på hverdage holdes åben for lastbiler, og dermed vil havnens mange sejlskibe med mast ikke kunne komme hverken ind eller ud.

- Vores medlemmer vil have meget svært ved at opretholde det fritidsliv, de har nu. Deres båd er jo som en kolonihave eller et sommerhus for dem. Det er deres fritidsinteresse, det er her de bruger deres liv, og klapbroen vil betyde, at de ikke bare lige kan stikke ud på vandet og sejle en time og så sejle ind igen, siger Airo Bjarking.

For at undgå klapbroen er havnen kommet op med akvædukten som et alternativ, som de har præsenteret overfor By og Havn. De har ladet sig inspirere af en lignende løsning over søen Veluwemeer i Holland, og så har de allieret sig med faglig ekspertise i form af blandt andet metrobyggeriets tidligere chefingeniør.

- Konstruktionen af en akvædukt er faktisk mere simpel end en klapbro, for der er ikke nogen mekaniske bevægelige dele, som man jo har i en klapbro. Det giver jo risiko for både forsinkelser og økonomi, som man så det ved inderhavnsbroen, så udførselsmæssigt er akvædukten faktisk mere simpel end en klapbro, siger Torsten Mølgaard, der for nyligt gik på pension efter at have været chefingeniør på blandt andet metrobyggeriet i COWI igennem mange år.

Klapbro skulle tilgodese naboer

Da planerne om Lynetteholm først blev præsenteret, var det slet ikke meningen, at de mange lastbiler skulle passere over havnenes indsejling.

Men i slutningen af november 2020 blev klapbroen præsenteret, for at flytte trafikken væk fra beboerne ved Margretheholm.

Derfor er ruten nu lagt til at gå over en ny to kilometer lang vej fra den sydlige del af Prøvestenen - Benzinøen i folkemunde - over Kraftværkshalvøen og indløbet til Margretheholm Havn til det sydøstlige hjørne af Refshaleøen, hvor opfyldningen af Lynetteholm begynder.

Klapbro fjerner muligheden for spontane solskinsture

Broens åbningstider vil umuliggøre en stor del af de sejlture, havnens bådejere i dag tager på. Mange ture afhænger nemlig af vejret, der som bekendt ikke tager hensyn til, om det er hverdag eller weekend eller om klokken er mellem 7 og 16.

- Altså når solen skinner, så tager vi cyklen ned til båden, vi sætter sejl og sejler ud. Men sådan vil vi ikke kunne gøre mere, for nu skal vi tage cyklen, gøre båden klar og så kigge på uret for hvornår broen åbner, og ja så er solen måske væk igen, eller det er begyndt at blæse op, siger Airo Bjarking.

- Så da jeg hørte om klapbroens åbningstider, blev jeg utrolig ked af det på mine medlemmer vegne, for jeg ved hvor meget sejlturene betyder for dem. Mange har været her i havnen i rigtig mange år, og de risikerer nu at se deres havn smuldre væk, siger Airo Bjarking.

Margretheholm Havn hvor sejlklubben Lynetten holder til, er Danmarks største foreningsejede lystbådehavn. Havnen har 1320 medlemmer og er hjemsted for omkring 740 både, hvoraf omkring 520 er for høje til at kunne komme under klapbroen.

- Jeg bliver faktisk berørt bare af at snakke om klapbroen nu, for jeg har jo år efter år oplevet, hvor meget aktivitet der har været på mange forskellige tidspunkter fra mange forskellige mennesker. Det betyder rigtig meget det her, mere end jeg egentlig selv sådan lige havde tænkt over, siger en tydeligt berørt Airo Bjarking.

Akvædukt er billigere end klapbro

De tegninger og beregninger som Margretheholm Havn og Sejlklubben Lynetten har fået lavet, viser at der er flere fordele ved at vælge en akvædukt fremfor en klapbro. En af dem er prisen, der vil ende i omegnen af 41 millioner kroner.

- Det forslag vi har udarbejdet viser, at opførelsen af en akvædukt er betydeligt billigere at lave end en klapbro, men det skal så siges, at vi har lavet det som en ren jordtransportvej med kraftige hældninger på 10 procent. Hvis hældningen skal være lavere, så vil prisen stige, dog nok stadig ikke op til prisen på en klapbro, siger Torsten Mølgaard.

Sejlkubben Lynetten har desuden fået lavet tegninger og beregninger på en skitse, hvor hældningsgraden er seks procent. Her stiger de estimerede anlægsudgifter fra 41 millioner kroner til 62 millioner kroner.

Margretheholm Havn har fået professionel hjælp til at projektere akvædukten.

- En af fordelene ved en akvædukt er desuden, at der er mindre drift og vedligeholdelse. En klapbro skal jo driftes og vedligeholdes, det har du ikke med en akvædukt, for når du har bygget den, så har du ikke nogen løbende vedligeholdelse, som der er med en klapbro, siger Torsten Mølgaard.

Torsten Mølgaard forklarer, at det er simpliciteten ved en akvædukt, der gør at den er så billig. Normalt er det nemlig en bekostelig affære, at bygge en tunnel under vandet.

- Der kommer til at være omkring 15 meter, der er lukket foroven som en tunnel, og problemet med tunneler er, at når du har et langt stykke, der er lukket, så skal du have lys og ventilation, og der vil også være en brandrisiko, som du skal tage højde for, forklarer han.

- Her har vi en meget kort tunnelstrækning, og så behøver man ikke at have alle de ekstraomkostninger til mekaniske og elektriske installationer, som ellers normalt er kendetegnet ved en tunnel, siger Torsten Mølgaard.

By og Havn er åbne for ideen

Tegninger og beregninger på akvædukten har Lynetten sendt som et høringssvar til By og Havn, og her har man taget godt imod det tilsendte.

- Da vi fik papirerne, så tænkte vi egentlig, at det var en glimrende løsning, siger Hans Vasehus, der er havnebygmester og anlægschef i By og Havn.

Han tør endnu ikke love, at akvædukten kommer til at erstatte klapbroen, men han understreger, at det sagtens kan ende sådan.

- Akvædukten er så reelt i spil, at vi har sendt det til vores rådgivere, så det er noget, vi tager ganske alvorligt det her. Det vil blive vurderet, og så må vi tage stilling til hvordan bygbarhed, økonomi og alt andet ellers ser ud, når Cowi har kigget på det. Men det er et godt forslag, og det er et fint indspil at komme med, siger Hans Vasehus.

By og Havn har bidt mærke i, at hældningsgraden på op- og nedkørsel er lige lovlig stejl, men tegningerne vil eventuelt også her kunne blive korrigeret for at tage højde for det.

Om det ender med en klapbro eller en akvædukt bliver formentlig besluttet henimod slutningen af februar. Det skal der nemlig være taget stilling til, inden anlægsloven for selve opførelsen af Lynetteholm skal førstebehandles i folketinget i starten af marts.

Kilde: https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/usaed...

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.111