23948sdkhjf

Smålandsfarvandet vil købe ’Ulvsund’ som afløserfærge

Færgen ’Ulvsund’, der sejler mellem Kalvehave og Lindholm, er til salg. Nu vil Lolland Færgefart købe den.

Lolland Færgefarts overfartsleder Max Møller Christensen måske vil finde platin-kreditkortet frem og prøve at købe en ny afløserfærge til Femø, Fejø og Askø.

Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Øboerne har nemlig hørt, at Lindholm-færgen ’Ulvsund’, der sejler fra Kalvehave er sat til salg, og de har bedt Lolland Kommune om at købe færgen.

’Ulvsund’ har plads til 20 biler og 150 passagerer. Færgen har i mange år fragtet omkring 40 ansatte fra DTU Veterinærinstitut ud til øen Lindholm i Stege Bugt, hvor de har forsket i smitsomme virussygdomme, inden det blev nedlagt. 

Kan undgå særplan og kan udlejes

Et køb af ’Ulvsund’ vil betyde, at der kan undgås særplan, når de tre andre færger skal i dok til planlagte eftersyn, eller hvis der sker nedbrud af en færge. Den vil desuden kunne anvendes i perioder med store publikumsarrangementer som Femø Jazz, Æblets Dag og Apple Flower Festival.

- Det kunne være en rigtig god løsning, og vi er så heldige, at ’Ulvsund’ er en fleksibel færge, der passer i alle vores færgelejer. Hensigten er også at leje den ud til andre øer, for vi kan jo ikke selv bruge den året rundt, siger byrådsmedlem Henrik Høegh (V), der er medlem af kommunens økontaktudvalg.

Kommunens tekniske direktør, Bjarne Hansen, oplyser, at kommunen har sagt til ejeren, at man er ”muligt interesseret i at komme i en afklarende drøftelse" om købet.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094