Den danske virksomhed Explicits målinger viser, at der er nedgang i svovlforureningen fra den danske skibsfart.
Derfor fokuserer virksomheden i 2021 især på målinger af, hvor meget NOx, der er en gasform, der er helbredsmæssigt skadelig, skibene udleder.
- 1. januar 2020 kom der et såkaldt "Global Cap", hvor vi gik fra 3,5 til 0,5 pct. Det ser vi også effekten af i danske farvande. Der er næsten ingen residualer fra de høje svovlkoncentrationer tilbage. Tiltagene om at formindske svovlforurening hjælper altså på situationen, siger Jon Knudsen, som er adm. direktør i Explicit, der i syv år har specialiseret sig i at måle svovl- og NOx-udledning fra skibsfarten med hjælp fra både droner og med helikoptere.