23948sdkhjf

Minister så første fragtskib anløbe Esbjerg Havn efter Brexit

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Rasmus Prehn, besøgte tirsdag eftermiddag Esbjerg Havn for at overvære første anløb af DFDS-godsfærge til havnen efter Brexit. Esbjerg Havns nye veterinærkontrolcenter blev samtidig taget i brug for første gang.

Den nye hverdag på Esbjerg Havn efter Brexit blev i går, tirsdag eftermiddag, markeret ved, at første DFDS-godsfærge efter Storbritanniens udtræden af EU anløb havnen. 

- Brexit er en realitet, og briterne er ikke længere en del af EU. Men handel med Storbritannien er enormt vigtigt for vores eksport, siger Rasmus Prehn, minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Esbjerg Havn har over 800 skibsanløb fra Storbritannien om året, hvoraf de fleste er godsfærger. 

- Vi er glade for, at der kom en aftale i stand i sidste øjeblik mellem Storbritannien og EU, og her på havnen gør vi alt for at håndtere den nye situation, så gods uhindret kan sendes mellem Storbritannien og Danmark, siger Dennis Jul Pedersen, direktør på Esbjerg Havn. 

Veterinær grænsekontrol taget i brug

Rasmus Prehn fik også lejlighed til at opleve Esbjerg Havns nye veterinære grænsekontrolsted, der også er blevet taget i brug for første gang i går, da de animalske produkter, der ankom med DFDS-skibet, skulle gennem grænsekontrollen. 

Det veterinære grænsekontrolsted ligger i Østhavnen og er en 1.000 m2 stor bygning med kølerum, fryserum og undersøgelsesrum. Den har fem ramper og kan håndtere 20 trailere i timen. Esbjerg Havn håndterer fire millioner ton gods gennem havnen årligt, og 1,6 millioner af disse er til Storbritannien. Normalt håndteres 80-90.000 trailers på havnen om året. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125