23948sdkhjf

Offshore vind-nybygning til Esvagt

Esvagt tog før jul levering af nybygningen ’Esvagt Schelde’ fra Havyard i Norge. Den 3.830 Bt. store og 70,5 meter lange offshore vind SOV (Service Operation Vessel) er den fjerde nybygning til Esvagt fra den norske værftsgruppe.

Esvagt har i tæt samarbejde med Havyard gennem de senere år udviklet SOV-konceptet, der er en relativt ny tonnagetype, der med ’Esvagt Schelde’ nu tæller otte purposebyggede skibe i det danske rederis flåde – alle baseret på det samme grundlæggende design fra Havyard, men i forskellige størrelser.

’Esvagt Schelde’ baserer sig på Havyards 831L SOV-design og følges af to søsterskibe fra værftet, byggenummer 148 og 149, til levering senere i år. Den aktuelle nybygning er nu i kontrakt på den hollandske Borssele III og IV havmøllepark med 77 MHI Vestas 9,5 MW møller 22 sømil ud for Zeeland.

Byggenummer 148 og 149 skal til henholdsvis Triton Knoll og Moray East, begge på UK-sokkel og begge ligeledes med MHI Vestas 9,5 MW møller. Kontrakten med MHI Vestas på alle tre skibe har en varighed af 15 år.

Alle tre skibe er ifølge mediet OffshoreWind.biz forsinket i leveringen på grund af dels finansielle problemer hos Havyard, der bl.a. har medført en rekonstruktion af selskabet – samt dels af coronapandemien.

Esvagt Schelde’ skulle oprindeligt havde været leveret til kontraktstart med MHI Vestas tredje kvartal 2020, mens de to følgende nybygninger skal leveres i første kvartal i år. 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.095