23948sdkhjf

Partnerskab vil udvikle brintfærge til Oslo-København

DFDS og en række partnere har ansøgt om EU-støtte til udvikling af en færge, der drives af el fra brintbrændselscellesystemer og kun udleder vand. Grøn brint til færgen skal leveres af en planlagt, havvindvindkraftdrevet brintanlæg i Storkøbenhavn

En gruppe virksomheder har indgået et samarbejde om at udvikle en færge drevet 100 pct. på brint til DFDS' rute mellem Oslo, Frederikshavn og København.  

Færgen får elektricitet til fremdrift fra  brintbrændselscellesystemer, der kun udleder vand og kan producere op til 23 MW. 

- De største brændselscellesystemer i dag producerer kun 1-5 MW, og udviklingen af sådanne store brændselscelleinstallationer til brug i det maritime er en monumental opgave, som kun kan gennemføres i et partnerskab mellem virksomheder, der tilsammen kan mønstre verdensklasse-ekspertise inden for design, godkendelse, bygning, finansiering og drift af innovative skibe, siger Torben Carlsen, administrerende direktør for DFDS.

https://www.soefart.dk/article/view/752203/det_her_er_ikke_nogen_god_aftale_for_kolding_havn

Partnerskabet omfatter DFDS, ABB, Ballard Power Systems Europe, Hexagon Purus, Lloyd’s Register, Knud E. Hansen, Ørsted og Danmarks Skibskredit.

- Sammen forventer vi at lære, hvordan vi kan  gøre disse brændstoftyper og teknologier kommercielt levedygtige. Det er afgørende for branchens omstilling til klimaneutralitet, der også er det ultimative mål for DFDS' klimaplan, siger Torben Carlsen.

 Partnerskabet har ansøgt om støtte fra EU's Innovationsfond. Da der ikke i dag findes en færge med denne teknologi, vil udviklingen kræve offentlig involvering. Men hvis projektet udvikler sig som forventet, kan færgen være i fuld drift allerede fra 2027. 

Brinten produceres lokalt i Storkøbenhavn, baseret på havvind, og projektet vil undersøge, hvordan det optimalt integreres i det lokale energisystem.

Færgen, der har arbejdsnavnet Europa Seaways, er designet til 1800 passagerer og med plads til mere end 120 lastbiler eller 380 personbiler. 

Artiklen er en del af temaet E-Fuels og PtX .

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143