23948sdkhjf

Søfartsstyrelsen politianmelder Molslinjen

Der skete brud på søfartsreglerne, da 'Express 1' og 'Express 2' i juli var på kollisionskurs, vurderer Søfartsstyrelsen ifølge Bornholms Tidende

Efter at Molslinjens katamaraner 'Express 1' og 'Express 2' var tæt på at kollidere natten til den 5. juli i år, har Søfartsstyrelsen nu anmeldt rederiet til politiet. 

Det skriver Bornholms Tidende

Ifølge mediet har styrelsen tidligere konkluderet i en rapport, at den ikke har "kunnet konstatere en overtrædelse af søvejsreglerne som sådan”. Nu har styrelsen dog ændret standpunkt. 

- Jeg kan oplyse dig, at Søfartsstyrelsen ved en fornyet gennemgang af sagen har konstateret, at der ved en beklagelig fejl var information, som ikke indgik i den oprindelige vurdering. Efter en ny samlet vurdering er det vores konklusion, at der er sket overtrædelse af søvejsreglerne. Vi har derfor indgivet en politianmeldelse. Herfra håndteres sagen af Bornholms Politi, skriver Søfartstyrelsens vicedirektør Niels Wammen-Jensen i en mail til Bornholms Tidende. 

https://www.soefart.dk/article/view/751677/kronikken_scandinavian_star_mistanker_bygger_pa_et_spinkelt_grundlag

Molslinjen oplyser til mediet, at rederiet tager politianmeldelsen til efterretning og afventer indholdet.

"Near miss"

AIS-data viser, at de to katamaraner hver skød over 30 knob, da de nærmede sig hinanden den nat i juli. TV2 Bornholm skriver på baggrund af en aktindsigt i Søfartsstyrelsens rapport, at 'Express 2' var afgået Ystad med en times forsinkelse ved 23:30-tiden, fordi der dagen igennem havde været hård vind til kuling. 

I rapporten forklarer overstyrmanden på 'Express 2', at skibet på grund af den medløbende sø “girede noget omkring kursen", og at skibet "skar ud et par gange”. Efter Sortegrund klarede vejret op, og 'Express 1' bliver observeret visuelt. 

- Kort før mødet med 'Express 1' skar vi atter ud fra kursen, og jeg meldte til skibsføreren, at “jeg skifter til håndstyring”, og jeg gav hårdt styrbord ror for at komme tilbage på kursen. Omtrent samtidig blev jeg klar over, at den var helt gal og meldte dette ud, og skibsføreren lukkede skovlene på de styrbords jet, hvilket yderligere forstærkede drejehastigheden – samtidig blev vi klar over, at 'Express 1' havde indledt et bagbordsdrej, forklarer overstyrmanden på 'Express 2'.

Omvendt lød forklaringen fra 'Express 1', at man drejede bagbord for at undvige 'Express 2', og ifølge overstyrmanden var afstanden 0,1-0,2 sømil. Da kollisionen var afværget, fortsatte 'Express 1' bagbord hele vejen rundt, hvorefter kursen kursen mod Ystad blev genoptaget.

Søfartsstyrelsen betegnede episoden som et "near miss".

Grafikken herunder fra Bornholms Tidende viser hendelsesforløbet på baggrund af AIS-data.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125