23948sdkhjf

Søfartens filmskat: Minderne har man da lov at ha’...

Den danske filmskat er fuld af klassikere, som tager udgangspunkt i livet til søs

... Sådan synger Liva Weel jo i den gamle film Odds 777 fra 1932. Ikke mange har minder fra den tid, men mange ældre sømænd og rederifolk har minder fra 1960/70’erne. Dem kan man få indsigt i for kr. 59.95 stykket på DVD.

Der kom farver på filmene i 1960’erne, og er der noget, der er farverigt, er det livet om bord, og måske også på kontorerne, før containerskibene gjorde det hele meget mere effektivt og meget mindre eventyrligt.

Der er lavet tre danske film over emnet: Styrmand Karlsen, 1958, Een pige og 39 sømænd, 1965 og - ikke mindst Martha fra 1967. Den sidste udspiller sig dog mere i 1950’erne, da Martha jo er et dampskib. Filmene vises på TV en gang imellem, men da jeg så dem i en TV og Radioforretning for nylig tænkte jeg, at til en pris af 59,95 stykket, burde man have dem i reolen. Indehaveren fortalte, at de faktisk er nogle af de mest populære blandt de talrige danske komedier fra den tid.

Fup eller fakta

De er naturligvis mere eller mindre overdrevne - og de giver måske den brede befolkning et vrangbillede af skibsfarten - men der er sandelig også indsigt, som er værd at bevare for den nye generation i shipping. Godt sømandskab, evnen til at finde løsninger, som ikke står i lærebøgerne, og en påmindelse om at livet ikke må blive alt for kedeligt. Der var alt for meget drikkeri, også i praksis, men at det nu, hvor hele den sømandskultur er fortid, ikke kan tillades ansvarlige, voksne mennesker at drikke en øl eller et glas vin til maden, når næste vagt ikke er nært forestående, nærmer sig jo en "-isme".

Danmarks position blandt søfartsnationer er ikke opnået ved at drive et skib som Martha, og vi har jo bl.a. Danske Rederier til at komme med faktuelle opdateringer om succes’en. En 5. plads på opereret tonnage er ikke dårlig. Nu regner man jo nok så meget med den samlede kontrollerede tonnage, mens nøgletallet for ikke så længe siden var tonnage under dansk flag. Men danske redere er flinke til at holde en stor del af flåden under Dannebrog, så det er for så vidt i orden. Dog ville bådsen på M/S Warrigal (Én pige og 39..) nok have kaldt det med at inkludere fremmede skibe for propaganda fra Roderiforeningen, som var øgenavnet for Danmarks Rederiforening hos søfolk og såmænd også i rederierne - venligt ment. Det var dog kun ombord, at skibsrederen blev kaldt "rebskideren".

Martha...

... er den mest legendariske af filmene. Svenskerne er også vilde med den. Jeg lå i Tokyo med en svensk kølebåd i 1978, længst ude, hvor det ville koste en formue at komme med taxi frem og tilbage til midtbyen. Sømandspræsten kom op fra kirken i Yokohama og tilbød at tage folk med tilbage. Man kunne vælge blot at gå ud i byen eller overvære "Martha", som man ville vise den aften. De fleste valgte filmen i stedet for værtshusbesøg, som besætningen på Martha ville have gjort.

Som sagt er Martha et gammelt dampskib, Torm’s Aslaug, dog fra længe før de 22 år, jeg var på kontoret, og sikkert fra den tid, hvor søfolkenes "smæderemse" var "Tag ud med Torm og bliv slank som en orm". (Der var nok sådan er remse for de fleste rederier). Skibet var bygget i 1927, 1600 BT, og forblev hos Torm til 1951, hvor det blev solgt til et svensk rederi, derefter et tysk, for til sidst at havne hos brødrene Roussos i Grækenland som Margarita. Det var på et hængende hår, at filmholdet under instruktør Erik Balling fik fat i det, da det netop havde gjort sin sidste rejse og stod for ophugning. Optagelserne foregik i det græske øhav, og de blev ikke lettere af, at den græske militærjunta netop havde overtaget magten, men projektet lykkedes. Det fortæller Morten Grunwald om i et nyere interview på DVD’en. Han spillede den meget snarrådige 3. maskinmester Knud Hansen, som Marthas øvrige maskinbesætning nærmest shanghajede på en bar i Piræus.

Det kører på pumperne

Hvorfor shanghajede de så denne strandede maskinmester, som også blev filmens hovedperson? Marthas største problem - ud over den ualmindeligt dekadente livsstil ombord - var jo en trykpumpe til dampmaskinen, som konstant mistede pusten. Pffsssssss. Jo, han har en idé til mulig afhjælpning. Det bliver i slutningen af filmen af største betydning for Marthas og besætningens livsstils overlevelse at nå frem til lastehavnen i den Arabiske Golf før den noget mere moderne norske "Harald". Det rederi, der kommer først, får kontrakten. Så iværksættes det dristige projekt med at snige sig ombord på Harald og stjæle en "lokumspumpe", som er af samme sjældne type. Det foregår ude på åbent hav ad et koøje, mens besætningen og den ombordværende græske havneluder Helena, spillet af Eleni Anoussakis, fanger Haralds besætnings opmærksomhed med hula-hula dans. Det lykkes jo, men kun ved at gå igennem "strædet" - som Harald stikker for dybt til - under en pludseligt meget ædru kaptajn Nielsens (Karl Stegger) kommando og med selveste skibsreder O. P. Andersen som én af fyrbøderne. Det sker under de værste eder og forbandelser fra maskinchef Brovst, spillet af Poul Reichardt, som trods den nye pumpe har svært ved at indfri kaptajnens krav om ekstra omdrejninger. "I skal denondehyleme ikke bryde jer om at bruge mit damptryk til den slags pjat", lyder det op igennem talerøret til broen da styrmanden udløser hornet.

Ikke mindst maskinchefen ånder dog lettet op, da skibsrederen - godt sværtet til i kulstøv - trækker sin trussel tilbage om at hugge skibet op og bringe den skandaløse besætnings vellevned til ophør. Hans ude-bruser, som han benytter uden at tage kedeldragten af, bliver sat op igen. Martha får lov at fortsætte i chartren mellem Piræus og Arabien og vende tilbage til systemet med "lettere manipulerede" kostregnskaber og rigeligt med øl og snaps.

Hermed var ’Aslaug’s liv dog endeligt udtjent, men som det vil være mange bekendt, har Restaurant Børsen i Svendborg "Martha-stuen", en nøjagtig kopi af officersmessen, hvor man kan spise frokost, hvis man kan samle 10 personer, og bl.a. få adgang til stedets 2000 liters øltank. Prisen er kr. 110/l, og pumpen skulle virke.

Marstal

Hvis man skulle være på de kanter, er en tur til Ærø jo nærliggende. Her kan man også gå ind i nogle fysiske rammer fra en svunden tid, nemlig på Marstal Søfartsmuseum, hvor der bl.a. er bevaret apteringen og broen fra en af de berømte Carolinere, nemlig Dora, som blev bygget i Marstal i 1954 til skibsfører Albert Hansen Petersen, Vejle.

I øvrigt er der nu - udover museumsskibet Samka - kun én coaster hjemmehørende i Marstal, og det er ’Amanda’, som ejedes af Rederiet Erik B. Kromann, der gik konkurs for nogle år siden. Nu drives det i den store danske coaster-pool, Baltic Shipping, med kontor i Hundested. Mærsk har desuden Marstal Mærsk - én af Triple-E serien på 20 - på hver 200.000 TDW. Måske ender Marstal med kun at have ét skib over 100 BT, men så kunne det til gengæld sikkert rumme samtlige de Marstallere, der var i storhedstiden i 1800-tallet inde i "bugen". "Vi de druknede" er blevet til et "splash of the titans".

Fortsættes....

Kommenter på artiklen (4)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.079