23948sdkhjf

VIDEO: Maersk-chartret skib sejlede agterenden af græsk flådeskib

Minestrygeren 'Kallisto' fra den græske flåde fik svære skader agter, da det ved 9-tiden i går kolliderede med containerskibet 'Maersk Launceston' ud for Pireaus-havnen. 

Mærsk oplyser over for Søfart, at Mærsk ikke ejer skibet, som heller ikke sejler med Mærsks eget mandskab. Mærsk har dog tilbudt sin fulde assistance til skibets ejer, tyske J.T. Essberger.

Ifølge Gcaptain pådrog to af de 27 besætningsmedlemmer på 'Kallisto' sig mindre skader. Mærsk oplyser, at ingen ombord på 'Maersk 'Launceston' kom noget til, og at besætningen herfra bistod i arbejdet med at redde mandskabet på flådeskibet. 

- 'Maersk Launceston' er blevet beskadiget som følge af kollisionen, og alle skader vil blive udbedret, skriver Mærsk og tilføjer, at årsagen til sammenstødet endnu er ukendt. 

Containerskibet var på vej fra Pireaus til Canakkale i Tyrkiet, da kollisionen fandt sted. 

'Maersk Launceston' blev bygget i 2005 og sejler under portugisisk flag. Skibet er 266 meget langt og har en kapacitet på 4533 TEU. 

I videoen herunder bliver det græske flådeskib bugseret væk.

Læs også: Kina kæmper for havneudvidelse i Grækenland

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.446