23948sdkhjf

IMO-arbejdsgruppe får hård kritik for lave ambitioner

Det vil ikke reducere CO2-udledningen før 2023, udledningen vil ikke toppe hurtigst muligt, og shippings CO2-udledning vil ikke følge anvisningen fra Paris-aftalen i 2015.

Sådan beskriver fire ngo'er ifølge Splash konsekvenserne af en foreløbige tekst fra den IMO-arbejdsgruppe, der skal arbejde for at reducere shippingbranchens udledning af drivhusgasser. Arbejdsgruppen er samlet i denne uge og skal i dag færdiggøre en aftaletekst, som skal under behandling på mødet i IMO's Marine Environment Protection Committee i november.

Ifølge Splash er der dog en reel risiko for, at 30 nationer kommer til at udvandre fra mødet i arbejdsgruppen i protest over, at ambitionsniveauet er for lavt. 

De fire ngo'er, som står sammen bag opråbet, er WWF, Transport & Environment, Pacific Environment og Seas at Risk. De henviser til FN's IPCC-rapport, der understreger, at indsatsen igennem de kommende ti år er afgørende for, hvorvidt det vil lykkes at holde den globale temperaturstigning i ave. 

- IMO's svar må ikke være at understøtte branchesponsorerede tiltag, som vil smide de ti år væk, tillade emissioner at stige igennem et årti eller mere og seriøst underminere alle andre anstrengelser for at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader, fremgår det ifølge Splash af udtalelsen. 

Det er blandt andet en række smuthuller i udkastet til arbejdsgruppens aftalepapir, der har ført til opstandelsen. Smuthullerne tillader eksempelvis, at skibe, der ikke kan leve op til retningslinjerne, kan sejle videre i tre år, før de overhovedet skal fremlægge nogen plan for energiforbedringer.

Læs også: Maritimt synspunkt: IMO skal have ro til at handle

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094