23948sdkhjf

Galleri: Molslinjen i prøveanløb af ny Aarhus-terminal

Med lidt over en måned til den officielle ibrugtagning har Molslinjen nu gennemført prøveanløb af anlægget ved den nye færgeterminal i den sydligste del af Aarhus Havn. 

Anløb blev foretaget med katamaranerne 'Express 3' og 'Express 2'. Søfarts fotograf var tilstede og melder om, at anløbene varede en times tid og forløb uden problemer.

Efter et par småjusteringer vil den nye terminal stå klar til, at passagerer fra den 11. november kan komme til og fra havnen via Marselis Boulevard og viadukten ved havnen, i stedet for som nu at skulle igennem den centrale del af byen. 

I Aarhus Havn vurderer direktør Thomas Haber Borch, at Molslinjen overtager en "supermoderne" færgeterminal for enden af Østhavnsvej.

- Det er en fordel både for virksomheden og for de mange erhvervsfolk og private mennesker, der hvert år benytter færgerne. Og med udvidelsen af Østhavnsvej har vi sikret, at der er god plads til vores havnekunder og deres lastbiler, selv om de mange personbiler til og fra færgerne skal køre ad samme vej, siger han i en pressemeddelelse.

Når Molslinjen tager den nye færgeterminal i brug den 11. november 2020 kl. 05.45, er det kun to år siden, at der var vand, hvor der i dag er land. Aarhus Havn har investeret ca. 350 mio. kroner i den nye færgeterminal og ca. 50 mio. kroner i opgraderingen af Østhavnsvej.

Som en betydelig sidegevinst vil den nye terminal også resultere i en mere bæredygtig færgedrift, idet Molslinjen og Aarhus Havn i fællesskab har investeret i et landstrømsanlæg, som færgerne vil blive koblet til, når de ligger i havn. Det betyder, at de ikke som i dag skal bruge brændstofdrevne generatorer ombord til at producerer den nødvendige strøm.  

Dertil kommer, at den nye terminal forkorter overfarten til Sjællands Odden en anelse. Ved at fastholde den nuværende sejlplan, kan Molslinjens færger sætte hastigheden en anelse ned og derved spare brændstof på overfarten. 

Læs også: Sådan rejser Molslinjen sig fra corona-støvet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109