23948sdkhjf

Mindesmærket for dødsbrand afsløret

Mindesmærke over branden på færgen ’Scandinavian Star’ blev afsløret på Paradiskajen i Frederikshavn forrige lørdag. Egentlig skulle afsløringen være fundet sted 7. april, på 30-års dagen for branden, men coronaen udsatte begivenheden.

Corona er så også årsagen til, at arrangørerne, støtteforeningen for de pårørende til brandens ofre, ikke slog voldsomt på tromme for begivenheden op til afholdelsen af arrangementet. Det undlod de af frygt for, at der kom for mange tilstede på kajanlægget under afsløringen. Det var Frederikshavns borgmester Birgit Hansen, der afslørede mindesmærket.

- I alt 159 personer, heriblandt 26 børn under 15 år, døde i mordbranden på ’Scandinavian Star’, som 6. april 1990 sejlede fra Oslo med kurs mod Frederikshavn. Det skulle have været en ganske almindelig sejltur, men udviklede sig til en tragedie, påpeger Scandinavian Stars Danske Støtteforening i en pressemeddelelse.

De øvrige talere var sognepræst Mia Geisler, Frederikshavn Kirke, folketingsmedlem Søren Søndergaard (EL), tidl. folketingsmedlem og søfartspolitisk ordfører Tommy Dinesen (SF) samt whistleblower Frank Grevil, som i 2014 lækkede hemmelige Irak-dokumenter til pressen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125