Danmarks motorproducent: "De største investeringer er ikke på skibet, men i havne-infrastruktur"
Ambitiøst maritimt forskningscenter i København skal kunne samle politikere, rederier og producenter om den bedste vej henimod fossilfri shipping. MAN Energy Solutions leverer ingeniører og know how til centret
Det går ikke, at skibsfartens grønne omstilling foregår i siloer, hvor rederier, motorudviklere og skibsdesignere arbejder isoleret med egne projekter.
Forskningsdirektør for den danske del af MAN Energy Solutions, Brian Østergaard Sørensen, påpeger, det det nye Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping vil kunne trække diskussionen om fremtidens klimaneutrale brændstoffer op i helikopteren og dermed operere på et politisk niveau.