Containerrederiet Ocean Network Express (ONE) har i årets tredje kvartal oplevet et markant fald i indtjeningen.
Mærsks japanske konkurrent leverede i kvartalet et overskud på 285 mio. dollar mod 1,97 mia. dollar i samme kvartal sidste år. Omsætningen faldt fra 5,9 mia. dollar til 4,5 mia. dollar.
Ifølge regnskabet skyldes tilbagegangen primært betydeligt lavere fragtrater samt usikkerhed omkring toldsatser, som har præget containertrafikken gennem store dele af 2025.