23948sdkhjf

Danske Rederier vil have hurtigere corona-test

Tyskland skærper nu reglerne for rejsende fra Region Hovedstaden. Derfor bør Danmark udvide testfaciliteter, så rejsende nemt og hurtigt kan få testresultat med på tur

Hvis man som borger i hovedstadsområdet kører til Gedser eller Rødby for at tage færgen over til vores nabo mod syd, risikerer man at komme i karantæne, hvis du ikke kan vise en negativ coronatest, som er max 48 timer gammel.

Står det til Danske Rederier, bør de danske myndigheder derfor udvide testkapaciteten, så alle rejsende kan få dokumenteret, at de ikke medbringer smitte i bagagen.

Det oplyser brancheorganisationen i en pressemeddelelse og pointerer, at det er særligt vigtigt for Scandlines, der binder Danmark og Tyskland sammen med deres færger.

- For Danmark som land – og Scandlines som forretning – er det utroligt vigtigt, at vi kan holde vores grænser åbne for både turister, forretningsrejsende og fragt af livsvigtige varer. Derfor skal vi have styr på smitten herhjemme – både ved at have høj testkapacitet og ved, at vi alle overholder de forholdsregler, der er, for at undgå smittespredning. Vi skal som individer opføre os, som om vi stadig er i lock down som i foråret, samtidig med at vi holder gang i samfundet, siger Scandlines’ COO Michael Guldmann Petersen i meddelelsen.7

I Danske Rederier peger man på, at testkapaciteten er betyder alt.

- Det er altafgørende for mobiliteten over grænsen, at rejsende hurtigt og nemt kan få papir på, at de er smittefri. De seneste dage har vi set historier med folk, der har måtte vente dage på at foretaget en test. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, og vi frygter, det kan få folk til at blive hjemme fra den efterårsferie, de har glædet sig til, eller den nødvendige forretningsrejse, siger Jacob K. Clasen, viceadm. direktør i Danske Rederier.

Strammere regler på vej

Tyskland har efter den seneste udvikling i smittetallene valgt at stramme reglerne yderligere. Efter 1.oktober skal man som rejsende fra Region Hovedstaden i 14 dages karantæne ved ankomst til Tyskland. Hvis du tager en tysk test ved ankomst, kan det ifølge Danmarks Radio få karantænen ned på fem dage.

- Kravene og reglerne ændrer sig hele tiden, så derfor er det vigtigt, at vi i Danmark har et så solidt setup, at alle, der har behov, kan blive testet, når de vil. Indtil vi har en vaccine, er det desværre ofte nødvendigt for at kunne rejse uden for landets grænser, siger Jacob K. Clasen.

Læs også: Covid-19: Mærsk har fået sin egen terminal i Københavns Lufthavn

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125