23948sdkhjf

Covid 19: Mærsk har fået sin egen terminal i Københavns Lufthavn

I forsøget på at sikre friske søfolk til afløsning af de udmattede kolleger om bord på skibene har Mærsk taget drastiske metoder i brug

Containerrederiet Maersk Line har lejet sig ind i den såkaldte Vilhelm Lauritzen-terminal i Københavns Lufthavn, samt på et nærliggende hotel. 

Det sker for at håndtere de kaotiske tilstande for besætningsskifte i kølvandet på Covid-19 krisen. 

Det forklarede topchef Søren Skou i forbindelse med fremlæggelsen af rederiets halvårsresultat. 

-Vi flyver vores søfarende til København fra hele verden. Her har vi lejet den gamle indenrigsterminal, hvor vi tester søfolkene, hvorefter de bliver indlogeret på et nærliggende hotel, som vi også har lejet, forklarede Søren Skou. 

Han uddyber om rederiets indsats for få friske besætningsmedlemmer ud på skibene:  

-Vi har oprettet specifikke såkaldte crew consolidation hubs i Manilla og Mumbai. Her bringer vi vores søfolk ind, tester dem, sætter dem i karantæne i 14 dage, hvorefter de testes igen så vi kan være sikre på, at de ikke er smittebærere. Herfra flyver vi dem med specialchartrede fly til f.eks. København, hvorfra vi fordeler dem ud på skibene. 

Ifølge Søren Skou fungerer ordningen indtil videre, men han kan på den anden side heller ikke afvise, at tingene omkring Covid-19 udvikler sig på en måde, så det kommer til at betyde afbrydelser i netværket. 

- Det kan ikke udelukkes, men lige nu er det vigtigste er, at vi kan demonstrere overfor medarbejderne, at vi godt kan få det her til at lykkes. Når vi lejer terminaler og hoteller, så koster det mange penge. Men vi gør det, og vi viser, at vi vil være med til at få dette til at lykkes. 

Mærsk har på ethvert givent tidspunkt 6000 søfolk i tjeneste på rederiets skibe, og da Covid-19 krisen var på sit højeste i marts og april var det særdeles svært for Mærsk at få friske søfolk ude for at afløse deres kolleger til søs. Ifølge Mærsk-CEO Søren Skou overskred hele to tredjedele af samtlige søfolk på skibene deres kontraktbestemte maksimum-mønstringsperiode i juni måned.  

-Så slemt er det ikke nu. I øjeblikket er en tredjedel af søfolkene ude i en periode, som har overskredet maksimumstiden. 

Mens de fleste Mærsk-officerer efterhånden er blevet afløst på skibene, er det nu først og fremmest menige, der mangler at blive afløst efter at have gjort tjeneste på Mærsk-skibene non-stop siden Covid19-udbruddet. 

Ifølge de Mærsk-officerer, som Søfart har været i kontakt med, er det lykkes for stort set alle Mærsk-officerer at blive afløst på nuværende tidspunkt. De sidste skulle efter sigende være blevet afløst efter ca. syv måneders tjeneste på skibene. Når det gælder de skibsassistenter og andre menige er billedet knap så positivt. 

Ifølge Søfarts oplysninger mangler 30 pct. af de menige fortsat at blive afløst, hvoraf mange påmønstrede deres skibe helt tilbage i slutningen af november eller begyndelsen af december 2019. Størsteparten af de menige på Mærsk-skibene skal ud og hjem fra Filippinerne, hvorfor problemets omfang i vidt omfang udvikler sig i takt med mulighederne for ind- og udrejse til og fra Filippinerne. 

Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125