23948sdkhjf

VIDEO: Krydstogt-ophugning på rad og række

Masse-ophugning af krydstogtskibe er et nyt syn i branchen og en direkte effekt af coronakrisen. Normalt er det offshoreskibe og containerskibe fra bl.a. Mærsk, der ses ”strandet” i tyrkiske Aliaga ved Izmir. Lige nu ligger imidlertid tre store krydstogtskibe på rad og række. 

Senest ankomne er Carnivals ’Carnival Fantasy’, der her ses sejle op på stranden forleden dag. Allerede strandet i Aliaga i løbet af de seneste uger ses RCL’s ’Sovereign’ og ’Monarch’ til venstre i filmklippet til sidst. 

Alle tre skibe er fra perioden omkring starten af 1990’erne, hvor Carnival-gruppen og RCL (Royal Caribbean Cruise Lines) dengang som nu kæmpede mod hinanden med nye store klasser af skibe.

Et søsterskib til ’Carnival Fantasy’ er allerede ankommet til Izmir-området og ventes sat på stranden i de kommende uger, mens yderligere et antal af rederiets skibe enten er solgt eller placeret i langtids-oplægning. 

’Sovereign’ og ’Monarch’ kom fra RCLs spanske datterselskab Pullmantur, der i lighed med en række andre små regionale krydstogtbrands, senest engelske CMV, er gået konkurs som følge af corona.

Artiklen er en del af temaet VIDEO.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235