23948sdkhjf

Velkommen til verden på Østersøen

DFDS’ Østersø-færge ’Regina Seaways’ blev lørdag fødested for en lille pige

Med de mange millioner af passagerer DFDS har transporteret på havet siden 1866, så var det langt fra første gang, at et barn blev født på et DFDS-skib, da netop dette skete i sidste weekend.

Men hver gang er forståeligt nok en helt særlig begivenhed – ikke bare for forældrene, men også for de involverede ombord.

DFDS beretter på rederiets interne nyhedssite, at der sidste weekend blev født en lille pige ombord på ’Regina Seaways’ mens ro/pax-færgen var på vej fra Klaipeda til Kiel.

Det var tidlig lørdag morgen, kl. 04:16, at en passager fødte den lille pige i sin kahyt.

Efter barnets far havde gjort opmærksom på, at partneren angiveligt var ved at føde, blev besætningens procedure ved netop den slags hændelser indledt, skriver nyhedssitet.

”Er der en læge til stede”

Den indebærer bl.a. et kald ud i skibets PA om der er en læge ombord. En tysk børnelæge henvendte sig omgående.

Læs også: DFDS lukker rejsebureau i Litauen

Lægen og Head of Service ombord på ’Regina Seaways’, Indrė Vaškytė, hjalp herefter kvinden under fødslen i parrets kahyt. Imens rekvirerede kaptajnen assistance fra land.

En polsk helikopter hentede således kvinden og den nyfødte pige i land til et hospital.

Ifølge faren var det en præmatur fødsel, hvorfor pigen kom i kuvøse på hospitalet, men han oplyser efterfølgende, at mor og barn har det godt, fremgår det af nyhedssitet.

- Det var virkelig en ekstraordinær begivenhed. Vi kan kun være taknemmelige for, at alt gik godt. Jeg er stolt af besætningen og selvfølgelig ikke mindst Indrė Vaškytė, der demonstrerede handlekraft og skarp tænkning i situationen. Og selvfølgelig også en stor tak til lægen, der var ombord som passager.

- Nu joker besætningen med, at kaptajnen bør være gudfar og den lille pige helt oplagt kunne døbes Regina, siger On-board Operations Supervisor Karolis Dobrovolskas til nyhedssitet.

Læs mere om: DFDS
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.11