I lodskredse er Poul Christensen lidt af en legende. Han har lodscertifikat nummer 1. Siden 1987 har han været lods. Og i en lang årrække var han lodsformand og leder, der ansatte mange af de nuværende lodser i Danmark.
Poul Christensen holder kursen, selv om han gik på pension fra Danpilot 1. juni. Han kaldes nemlig ind som hjælpelods, når det passer ind i Danpilots og ikke mindst hans egne planer.