23948sdkhjf

Marstal lancerer ny uddannelse som færgenavigatør

Til efteråret vil studerende for første gang kunne uddanne sig til færgenavigatør på Marstal Navigationsskole

Marstal Navigationsskole udbyder fra det kommende skoleår en helt ny uddannelse til færgenavigatør.

Uddannelsen er rettet mod sejlads af mindre danske indenrigsfærger. Den skal køre som forsøg i to år, og foruden den normale undervisning til navigatør vil de studerende få undervisning i de nyeste grønne teknologier, så de bliver godt rustet til at sejle fremtidens el-færger. Herudover får de studerende undervisning i kundeservice, kommunikation, trafik, drift og forskellige vedligeholdelsesopgaver.

I en pressemeddelelse oplyser Marstal Navigationsskole, at man med uddannelsen håber på at tiltrække studerende, som gerne vil have et spændende og ansvarsfuldt job i nærområdet, men som ikke ønsker at sejle i månedsvis på de store internationale have væk fra familie og venner.

Uddannelsen vil have en varighed på cirka et år, heraf seks måneder som praktikant på en eller flere af Danmarks ø-færger. Herefter har man ret til at sejle færger på under 500 bt. 

For at få adgang til uddannelsen skal man være fyldt 25 år og have et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i dansk og matematik i 9. eller 10. klasse.

Det er Styrelsen for Uddannelse og Forskning, der på baggrund af Marstal Navigationsskoles ansøgning og Søfartsstyrelsens tilkendegivelser har vurderet, at der er grundlag for et forsøg med et undervisningsforløb. Planen er at gennemføre to hold med 10-15 studerende som en start og derefter tage stilling til, om det skal være en permanent uddannelse.

Læs også: Marstal Navigationsskole har fundet sin nye rektor

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156