23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kaptajn myrdet på tysk containerskib

Endnu uvist om morder var besætningsmedlem eller pirat

Kaptajnen på det 3752 teu store containerskib 'Spirit of Hamburg' afgik ved døden om eftermiddagen den 16. april, imens skibet lå ved kaj i Cartegena, Colombia.

Det oplyser tyske Zeaborn Ship Management i en pressemeddelelse

Ifølge managementselskabet pådrog kaptajnen sig fatale kvæstelser efter det, der ifølge Zeaborn menes at være en voldelig episode med en ubuden gæst. Flere medier henviser dog til en udtalelse fra de colombianske myndigheder, der mener, at morderen er at finde blandt skibets egen besætning. 

Eftersom forbrydelsen er sket ombord, vil de colombianske myndigheder dog ikke gøre mere ved sagen, som de i stedet overlader til skibets flagstat, Isle of Man. 

Ifølge flere medier er den nu afdøde kaptajn 50-årige Myo Tun Zaw fra Burma. Foruden burmesere skulle besætningen bestå af to etiopere. Zeaborn nøjes med at afkræfte, at besætningen er filippinsk. 

- De pårørende til besætningsmedlemmet er blevet underrettet og vil blive tilbudt fuld støtte i denne meget vanskelig tid. Besætningen på 'Spirit of Hamburg' vil modtage psykologhjælp som følge af deres kollegas tragiske død, skriver Zeaborn Ship Management. 

Læs også: 23 søfolk løslades i sag om kæmpe kokainfund

BREAKING
{{ article.headline }}
0.136