23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tre skadede efter øvelse på 'Torm Maren' ved Guinea

Øvelse med redningsbåd endte utilsigtet, spansk flådefartøj bistod med hjælp

Tre besætningsmedlemmer på LR2-produkttankeren 'Torm Maren' er kommet til skade i forbindelse med en øvelse, der omfattede en af skibets redningsbåde. 

De tre besætningsmedlemmer befandt sig i redningsbåden og var på vej til at blive hejst ned, da en wire sprang, og redningsbåden faldt ned i vandet.

Det bekræfter Torm over for Søfart. 

Øvelsen fandt sted ud for Guinea i Vestafrika. Den spanske flåde, Armada Española, skriver på Twitter, at patruljefartøjet 'Audaz' var i nærheden og bistod med behandling af de tilskadekomne. 

Torm bekræfter, at de skadede besætningsmedlemmer modtog behandling ombord. Rederiet oplyser desuden, at 'Torm Maren' er blevet dirigeret til Conakry i Guinea, hvor de tre besætningsmedlemmer vil komme under yderligere behandling på et hospital på land. 

I mellemtiden er de pårørende blevet underrettet. Der var ikke andre besætningsmedlemmer ombord i redningsbåden, da den faldt i vandet. Ifølge Torm er de nærmere årsager til ulykken endnu ukendte, men en tilbundsgående undersøgelse vil blive sat iværk. Søfart følger sagen. 

'Torm Maren' sejler under Dannebrog, er bygget i 2008, er 245 meter langt og har en kapacitet på 109.672 t.dv. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.119