23948sdkhjf

Flydekran skal vende kæntret skrog ved Hanstholm

RETTET. Skroget til et nyt fiskefartøj kæntrede den 20. marts på vej fra Polen til Vestværftet i Hvide Sande

RETTET: I en tidligere version af artiklen fremgik det, at der som konsekvens af havariet var åbnet en forsikringssag mellem NH Towage A/S og ejeren af skibet. Dette er imidlertid ikke korrekt. Søfart beklager fejlen. 

Søndag middag var flydekranen ”Sanne A” fremme i Vigsø Bugt, hvor den skal forsøge af vende et nybygget, norsk fiskefartøj, som fredag morgen kæntrede cirka fem sømil ud for Hansthholm.

Nybygningen var under bugsering fra Gdansk i Polen, hvor skroget er bygget, til Vestværftet A/S i Hvide Sande, hvor fartøjet skal gøres færdigt med aptering og udstyr. Hovedmotor og skruegrej er dog monteret.

Der har ikke været nogen redningsaktion forbundet med hændelsen, og der er udelukkende sket materiel skade. Det oplyser Svendborg Bugsering - NH Towage A/S, som ikke ønsker at udtale sig yderligere i sagen. 

Det er uvist, hvorfor skroget kæntrede i det ellers fine vejr.

Fartøjet lå søndag med bunden i vejret på en position fem sømil nordvest for Bulbjerg og 9,5 sømil nordøst for Hanstholm Havn.

Fiskefartøjet er bygget til den norske reder August Fjeldskår, som det femte i rækken af fartøjer til ham. Det får i lighed med de fire tidligere fartøjer navnet ”Nesajente”. Forgængeren blev leveret i 2011.

Nybygningen, der er en garnbåd, er 35,2 meter lang og har en bredde på 8,7 meter og skal i følge norske søfartsmedier udrustes til en besætning på 10 mand.

Ifølge Kystmagasinet.no er prisen på fartøjet cirka 55 mio. norske kroner. Dermed bliver nybygningen et af de dyreste, men også mest veludrustede fiskefartøjer på Sørlandet.

Læs også: Direktør for Hirtshals Yard: "Halvdelen af vores ordrebog er forsvundet"

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188