23948sdkhjf

Strandede danskere på krydstogt vender hjem

En gruppe af danskere, der var strandet på krydstogtsskibet Costa Luminosa, er hentet hjem til Danmark

En gruppe danskere, der var strandet på krydstogtskibet 'Costa Luminosa' i Italien, er nu sendt på et fly til København.

Det oplyste Udenrigsministeriet på det sociale medie Twitter i aftes.

Skibet lå for anker i den italienske by Savona, og det er lykkedesz at transportere de danske krydstogsgæster til lufthavnen i den italienske by Genova, lyder det i tweetet.

De lander efter planen i København søndag aften.

Ifølge TV2 er gruppen landet, men det er endnu ikke bekræftet af Udenrigsministeriet.

Det fremgår ikke af tweetet, hvor mange danskere, der er tale om. Ifølge DR var 50 danskere fanget på skibet, da det lå ud for Marseille.

Udenrigsministeriet sendte søndag morgen en besked til danskerne ombord. Af beskeden fremgik det, at der var reserveret et særfly til dem fra den nærliggende lufthavn.

Det skrev DR.

Der er en egenbetaling på 2000 kroner, fremgik det også af beskeden.

Nogle af danskerne har befundet sig ombord siden 5. marts. Skibet var i en periode strandet ved Marseille på grund af coronavirus, hvorefter det for nylig sejlede videre til Savona i det nordlige Italien.

Da Udenrigsministeriet bad alle danskere om at komme hjem fra deres udlandsrejser, befandt skibet sig på Atlanterhavet, skrev Jyllands-Posten.

Der var omkring 1400 gæster ombord, da skibet forlod kajen i Florida. Samtidig har flere af passagerne været ramt af coronavirus, hvilket længe har besværliggjort situationen.

Udenrigsministeriets Borgerservice fortalte tidligere på dagen DR, at de ville hente danskerne hjem. Det vides dog ikke, om der er danskere, der er smittet med virusset.

De danskere, der vender hjem, skal i 14 dages karantæne. Sådan er det også for andre danskere, der vender hjem fra udlandet.

Læs mere: 50 danskere er fanget på corona-ramt skib ud for Marseille

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078