23948sdkhjf

Norsk kystrute minimeres til kun to skibe

Hurtigruten indstiller den kontraktlige kystsejlads og opretter nødrute mellem Bodø og Kirkenes. Kun to ud af 11 skibe fortsætter

Hurtigruten langs Norges kyst reducerer skibskapaciteten fra 11 til kun to skibe mellem Bergen i syd og Kirkenes i nord. Norge er i samme grad som Danmark lukket ned som følge af covid-19, hvorfor behovet for samfundsbegrundet persontrafik langs kysten også er stærkt reduceret ligesom i alt anden offentlig transport.

Samtidigt umuliggør både nationale og lokale covid-19-restriktioner driften med de mange stop i den enkelte kystsamfund, oplyser Hurtigruten i en pressemeddelelse.

Konkret betyder det, at Hurtigruten i en ekstraordinær aftale med den norske regering anvender de to tilbageblevne skibe i en fast rutefart alene på den nordligste del af kystruten, hvor den landværts infrastruktur er mest afhængig af supplementet fra kystruten.

2.900 er hjemsendt

Det betyder, at sejladsen nu kun udføres mellem Bodø og Kirkenes. Hurtigruten har i det senest tiår udviklet sin turist- og ekspeditionskrydstogts-del betragteligt. Disse dele af forretningen har gennem noget tid nu være lagt ned på grund af covid-19-krisen.

Det sammenholdt med den aktuelle markante reduktion på kystruten betyder, at Hurtigruten må hjemsende yderligere 2.600 medarbejdere oven i de 300 medarbejdere, der allerede var sendt hjem midlertidigt. Norge har i lighed med Danmark også indført hjælpepakker som understøtning af det private erhvervsliv i covid-19-krisen.

Ud over de 11 skibe, som normalt indgår i Hurtigrutens kontrakt med den norske stat, så har rederiet også en række skibe, der er dedikeret til ekspeditionskrydstogt, bl.a. to nybygninger, der er leveret inden for det seneste år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094