23948sdkhjf

Stena Line melder om succes med ny Kattegat-rute

Åbningen af den nye færgerute mellem Grenaa og Halmstad har oplevet en succesfuld stigning i bookinger på mellem 20 og 50 pct. sammenlignet med den tidligere rute, der sejlede mellem Grenaa og Varberg i 2019.

Det oplyser Stena Line i en pressemeddelelse.

I alt forventer Stena Line en fordobling i antallet af rejsende og fragt i løbet af fem år.

Det er særligt danskerne, der bidrager til stigningen i reservationer i løbet af foråret. I alt er der 50 pct. flere bookinger fra Grenaa til Halmstad sammenlignet med samme periode sidste år, hvor færgen sejlede til Varberg.

- Danskerne har i den grad opdaget den nye rute, og i alt er der tusindvis flere danske turister, der planlægger at rejse til Halmstad i foråret. Det er et klart bevis på styrken i at samarbejde på tværs af grænser og udvikle sig sammen på begge sider af den nye Kattegatregion, siger Gitte Krog, Sales & Marketing Manager hos Stena Line i meddelelsen. 

Til sammenligning er reservationerne fra Halmstad til Grenaa er frem mod sommeren 20 pct. højere end tidligere, og sommermånederne viser også en stigning sammenlignet med sidste år.

Mere end halvdelen af Stena Lines forretning består af fragt, og den succesfulde start på færgeruten giver også fragtafdelingen hos Stena Line en positiv forventning til fremtiden.

- Lige nu transporterer vi de mængder, vi forventer, fra både svensk og dansk side, og vi er meget optimistiske for fremtiden, da der er en klar interesse fra markedet for at udforske de nye transportmuligheder og -løsninger, som færgeruten giver, siger siger Dan Röding, der er ansvarlig for fragttransporten på Stena Lines danske ruter.

Læs mere: Gammel DSB-færge lukkede og genåbnede Halmstad-rute

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125