De bliver afvist i nogle havne, og budt velkommen af stenkastende demonstranter i andre havne. De må lægge tonnage til et stadig stigende antal dødsfald, og finde sig i at være genstand for tilbageholdelser og konstant skepsis.
Ingen grene af shipping har så svært ved at se igennem den tåge, som udbruddet af corona-virus har lagt over forretningen, som krydstogtrederierne. Siden 700 personer endte som smittede på krydstogtskibet ‘Diamond Princess’ i løbet af den 14 dage lange karantæne i Yokohama, har de sidste besætningsmedlemmer forladt fartøjet, som nu afventer en desinficering.