For 20 år siden var Hans Otto Kristensen ansat i det, der dengang hed Danmarks Rederiforening. Den daværende direktør, Peter Bjerregaard, bad ham en dag om at vise, hvor effektive skibe var i forhold til f.eks. landtransport med lastbil.
Læs også: Hvad er en generisk emissionsmodel?
– Jeg gik straks i gang med opgaven, for den udfordrede mit skibsingeniør-gen så meget, at jeg straks kunne se, hvordan svaret skulle frembringes. Det skulle være gennem en systematisk beregningsmodel, hvor en række vigtige parametre såsom skibets dødvægt, servicefart og motor- og brændstoftype kunne varieres systematisk, siger Hans Otto Kristensen.