Politisk beslutning om topmoderne forskningsskib rykker tættere på
’Dana V’ er kommet et skridt nærmere at blive realiseret efter at forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens har besøgt det aldrene ’Dana IV’ i Hirtshals. Ministeren afventer beslutningsgrundlag om nyt forskningsskib
Udbud på dansk
OECD-vilkår
Forskningsudbud
State of the art
Behov og skatteansvar
320 mio. kr. for stort Dana V
Kombinationsskib
Det er egentlig ikke længere et spørgsmål om et nyt forskningsskib eller ej, men om udformningen og bidragydere. Omkostningerne ved at opgradere, vedligeholde og drive det nuværende havforskningsskib ’Dana’ (IV) fra 1981 er nemlig for store i forhold til fordelen ved at bestille et nyt flerformålsskib, der kan sejle i Arktis. Derfor arbejder Danmarks Tekniske Universitet intenst for et nyt fartøj - og der er blid medvind hos regeringen. Beslutningsgrundlaget for et nyt forskningsskib bliver færdig i år, bekræfter uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Det sker efter besøget i sidste uge på det alderstegne ’Dana’ (IV) i Hirtshals, som var arrangeret af DTU Aqua og Dansk Center for Havforskning (DCH). - Jeg er bekræftet i, at det er et vigtigt og godt arbejde, der bliver lavet på skibet. Det er vigtigt for både mig og regeringen, at der også i fremtiden er adgang til den skibskapacitet, udtaler Ane Halsboe-Jørgensen til Søfart. Beslutningsgrundlaget vil indeholde en grundig vurdering af behovene hos forskningsinstitutioner og myndigheder samt en finansiering, hvor "vi også passer på skattekronerne". Hendes partifælle, forsvarsordfører Bjarne Laustsen (S), håber dels på en politisk aftale til efteråret, dels et EU-medholdeligt udbud alene på dansk. Et sådant udbud hindrer ikke, at skroget - som det tidligere er set i søværnet - bygges i udlandet, mens apteringen foregår på et dansk værft. Skibet skal være klart i 2023. - Det er meget vigtig for Danmark, at vi har sådan en kapacitet. Den skal fortsat skal være hjemmehørende i Hirtshals, og udbuddet skal skrues sammen på en måde, så danske værfter kan lave det meste i Danmark, siger det nordjyske folketingsmedlem. Flere ministerier kan deltage i finansieringen af et nyt skib, bl.a. Miljø- og Fødevareministeriet og Forsvarsministeriet, mener Bjarne Laustsen. Mange har kig på Forsvarsministeriet, som står til budgetudvidelser og øgede opgaver omkring Grønland. Man går dog ikke planken ud ved at male "Dana V" orlogsgrå, selv om det kunne gøre udbudsprocessen nemmere. Det ville hindre anløb på Svalbard, som har status som lavspændingsområde. Adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime, foreslår at bygge skibet som et forskningsprojekt i Danmark, hvor universiteter, virksomheder og brugerne inddrages. Så behøver man ikke at sende opgaven i almindeligt udbud. Videre peger hun på, at Eksportkreditfonden har mulighed for at finansiere skibsbygning. Nok har Danmark ikke tradition for at anvende OECD’s fordelagtige rammer for finansiering af skibsbygning, men Danske Maritime opfordrer til at tage disse billiggørende regler for eksportfinansiering i brug i forhold til et nyt forskningsskib. Så kan man undre sig over, at eksportfinansieringsvilkår skulle gælde et dansk skib bygget i Danmark. Det ligger i, at skibe generelt er eksport. Man har ikke en national grænse for skibe på samme måde som produkter, forklarer Jenny N. Braat. Eksempelvis bruger Norge OECD’s eksportfinansieringsvilkår til bygning af skibe til norske rederier. Et forskningsudbud sikrer, at det udføres her i landet. Man kan næppe forestille sig, at det laves i f.eks. Spanien, når udbuddet indeholder krav om, at DTU-studerende skal deltage i udviklingen. Danske Maritimes direktør betegner skibet som et klasselokale for at illustrere, at det er statens opgave at sørge for det rigtige læringsmiljø - Vi mangler en tværfaglighed på universiteterne, der viser, hvordan de maritime fag hænger sammen og hvordan slutproduktet rent faktisk er et skib, der består af op til 2500 dele. Det er tværfaglighed, der vil noget - ingeniører og mange andre faggrupper skal arbejde sammen, siger Jenny N. Braat. Jenny N. Braat ser opgaven som et udstillingsvindue for den danske skibsindustri. - Der er behov for et Dana ’V, men der er mindst lige så meget behov for, at ’Dana V’ er en "state of the art" for, hvad vi kan herhjemme, siger Jenny N. Braat. Det gælder blandt andet klima og innovation, og staten bidrager i forvejen betragteligt mindre til den maritime branche end i konkurrerende lande. Flere forskningspenge i branchen vil skabe en mere konkurrencedygtig branche, anfører hun. Ane Halsboe-Jørgensen forstår godt Danske Maritimes ønske om et state-of-the-art skib. - Jeg synes selv, at det er fascinerende, hvad man kan med et moderne og stort skib, der kan sejle i Arktis. Jeg ville ikke have forventet mig noget mindre end den drøm fra deres side. - Jeg skylder selvfølgelig at lytte til både de folk, der bruger skibet i dag, og de myndigheder der får leveret opgaver, og finde den model, der passer bedst og modsvarer vores behov inden for en finansiering, hvor vi også passer på skattekronerne, pointerer Ane Halsboe-Jørgensen. DTU Aqua og DCH opsøgte forsknings- og forsvarsudvalgene i efteråret for at fortælle om behovet for et nyt havforskningsskib. DTU Aquas prisoverslag fra maj 2019 lyder på cirka 320 millioner kroner for et 65 meter langt skib, hvoraf DTU selv kommer med 100 millioner og fonde med 40 millioner, så behovet er en statslig bevilling på 180 millioner. Et kortere skib på 60 meter står i 260 millioner, hvoraf staten bidrager med 145 millioner ifølge DTU’s budget Der er tale om et kombinationsskib til især nordatlantisk havforskning og EU-påkrævet fiskeriovervågning. DTU regner med en optimal driftsplan med 320-330 dage på søen om året - Grønland er et relativt stort fokusområde for Dansk Center for Havforskning, og vi har en forpligtelse i forhold til EU med indsamling af data om fiskebestande og havmiljø, sagde Fritz Köster i oktober 2019 efter foretrædet for forskningsudvalget den 8. oktober 2019. De nye forskningsskibe, som er på vej i Grønland og Færøerne, er målrettet fiskeriundersøgelser og har ikke samme høje isklasse som ’Dana V’, oplyste han.
BREAKING