Kalundborg Havn og NOV har indgået en aftale om at udvide NOV’s eksisterende areallejemål med 7.650 kvadratmeter fra 1. februar.
NOV har haft aktiviteter på Kalundborg Havn siden 1990’erne og har gennem tiden udvidet sine faciliteter i Sydhavnen i takt med ændringer i virksomhedens behov.
Arealet er fordelt på fire tilstødende områder i Sydhavnen. NOV råder herefter over mere end 161.000 kvadratmeter til produktion, oplag og kontorfaciliteter samt kaj 14 og 15 til ind- og udskibning.