– Vi tør godt bryste os af at være de mest alsidige på havnen i Aarhus. Det blev vi med overtagelsen af Cargo Service i 2015, samme år, hvor vi også overtog stevedor-funktionen for Finnlines i Aarhus, lyder det fra Jan Dam Poulsen, direktør for ALC.
ALC, der står for Aarhus Logistics Center, er i dag en af hovedaktørerne på havnen i Aarhus. Det store spring, for den kun ni år gamle logistikvirksomhed, fandt sted i 2015, hvor Cargo Service blev overtaget. Det var med Jan Dam Poulsens egne ord lillebror, som overtog storebror.