23948sdkhjf

Transportminister drøfter havnelov med Danske Havne

Det er vigtigt at lytte til alle parter, lyder det fra transportminister Benny Engelbrecht

Der blev talt i brede vendinger om en eventuelt ny havnelov, da transportminister Benny Engelbrecht (S) lagde vejen forbi CMP. 

Her mødtes han med Danske Havnes formand Carsten Aa, brancheorganisationens direktør Tine Kirk og CMP's adm. direktør Barbara Scheel Agersnap. Foruden en rundvisning på havnen blev der snakket om arbejdet med en ny havnelov, der som Søfart tidligere har skrevet ikke figurerer på regeringens to do-liste for det kommende folketingsår – til Danske Havnes store skuffelse.

I en pressemeddelelse udsendt på baggrund af mødet udtaler Benny Engelbrecht, at han er meget optaget af, at der sikres stabile rammer for fremtidens havnesektor i mange år fremover.

- Derfor er det et vigtigt omdrejningspunkt i arbejdet med en fremtidig lovgivning at sikre en bred politisk opbakning, siger han.

Ifølge Benny Engelbrecht har der været mange forskellige holdninger til, hvad der skal ske med havneloven. Både fra centrale aktører i branchen og fra politisk hold i kølvandet fra ekspertudvalgets anbefalinger til en revision af havneloven. 

- Jeg mener derfor, at der er behov for at lytte til de forskellige parter og tage de nødvendige drøftelser, inden vi lægger os fast på, hvordan en revision af havneloven skal se ud, siger han. 

I samme pressemeddelelse udtrykker Tine Kirk tilfredshed over mødet med ministeren. 

- Vi sætter stor pris på, at ministeren gerne vil lave en havnelov, der favner hele branchen, for kun ved at samarbejde kan vi stå stærkest i den internationale konkurrence, siger hun. 

Læs også: Danske Havne-direktør: Jeg blev meget, meget ærgerlig over det

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1