23948sdkhjf

Derfor havde ØK sin storhedstid frem til halvfjerdserne

| Af Niels Storinggaard | Tip redaktionen om en historie

I anden del om ØK’s historie gennemgår Niels Storinggaard, hvordan ØK var et Kompagni med ’style’. Rederiets skibe førte splitflag som det eneste danske rederi, og ØK blev anset som Danmarks fornemste virksomhed

For søfolk var der prestige i at sejle med et ØK-skib, hvor der var en vis style om bord, men også et strengt hierarki, hvor kaptajnen var konge. På kontorerne, var det at arbejde for ØK anset som noget særligt. Man startede som elev, og gjorde en livslang karriere i Kompagniet, med udstationeringer til eksotiske steder i det meste af ens arbejdsliv – og der var en stærk korpsånd, nærmest som et kald.

https://www.soefart.dk/article/view/685939/positionsbillede

Læs første afsnit her: ØK: Sådan blev Danmarks store rederi-konglomerat skabt

Det var ikke tilladt at gifte sig i den første udstationeringsperiode, som kunne tage tre til fem år. At ansætte folk udefra var utænkeligt op til starten af 1980’erne. Kompagniet var beskæftiget inden for handel, skibsfart, industri, plantage, skovdrift, kødkonserves og meget andet. Perioden op til 1980 var præget af en voldsom ekspansion, hvor der blev udvidet og opkøbt virksomheder som aldrig før.

Inden for skibsfarten var linjefart kerneforretning. Alle linjer udgik fra København, med ruter til Fjernøsten, Indien, Australien, New Zealand, vestkysten af USA-Canada samt Vestafrika. Til trods for at Kompagniet havde store aktiviteter i Sydamerika, blev dette kontinent aldrig omfattet af linjenettet.

Linjerne blev op til 1970’erne betjent af konventionelle linjeskibe med små luger og bomme, som medførte lange havneophold, og en rundtur til Østen tog typisk fem-seks måneder.

Amerikabåde med to skorstene

De kombinerede passager- og fragtskibe ’Amerika’, ’Europa’ og ’Canada’ blev leveret 1930-35 og blev de første motorskibe med skorstene. De blev beskæftiget på linjen til vestkysten af USA-Canada, men gik alle tabt under Den Anden Verdenskrig. ’Amerika’ blev torpederet i Danmarkstrædet i 1941 med 86 omkomne.

’Europa’, som i januar 1940 bragte den danske guldbeholdning til New York, blev i 1941 bombet i Liverpool. ’Canada’ løb på en mine uden for Grimsby. Tre usædvanlig flotte skibe gik dermed tabt. Samlet led ØK tab på 14 skibe under krigen, og 13 overlevede.

I 1939 fik ØK leveret to skibe med splittet overbygning, ’Kina’ og ’Korea’. ’Kina’ sejlede igennem krigen uden skader, men blev indhentet af skæbnen i 1947, hvor den under en tyfon stødte på et skær ved Filippinerne med 34 omkomne. Den blev erstattet af et søsterskib i 1948, som også fik navnet ’Kina’.

M-, P- og S-bådene

’Kambodia’ var anderledes og en enlig svale, som blev bygget under krigen på B&W som moderskib til tyske ubåde under navnet ’Brandenburg’. Den blev først færdiggjort i 1945, hvor ØK overtog skibet. Med et kraftigt maskineri var det en hurtigløber, som kunne løbe fra mange passagerskibe. Den blev i 1969 solgt til C. Clausen til transport af får fra Australien til Mellemøsten.

I perioden 1945-1956 fik ØK leveret 20 næsten ens skibe med midtskibs-bygning. Det blev til syv M-både, fem P-både og otte S-både alle omkring 10.000 t.dv.
Over årene var der forbedringer fra type til type. Skibene udgjorde i perioden basisflåden, og blev beskæftiget på alle linjer.

Dog blev M-bådene, som de ældste og uden aircondition, hovedsageligt beskæftiget til Indien, hvilket betød lange ophold i beskidte havne og ulidelig varme.

De øvrige skibe kom vidt omkring, og et typisk skib som ’Patagonia’ udførte i sine 22 år under splitflag otte rejser til vestkysten af USA-Canada, 34 til Østen, otte til Indien, otte til Australien og New Zealand, alle med lastning i København og Nordeuropa.

Skibene blev bygget på B&W samt på ØK’s værft i Nakskov. Undtagelserne var ’Poona’ og ’Pasadena’, som blev bygget i Hamborg, samt ’Panama’ i Japan. ’Poona’ udbrændte i Gøteborg i 1971. Skibene var, med et specielt klassisk udseende, flotte at se på. Den sidste, ’Sinaloa’, blev solgt til Kina i 1978 efter at have udført 86 rejser. S-bådene var den første serie af skibe i verden, som var udstyret med turbolader.

B- og A-bådene

ØK fik i 1956-1961 bygget seks B-både på 10.200 t.dv. med midtskibs- og agterbygning, hvilket var et usædvanligt design for et tørlastskib. De blev efterfulgt af to næsten-søsterskibe ’Ayuthia’ og ’Asmara’ på 12.500 t.dv. Skibene som næsten udelukkende blev beskæftiget i Østen-fart, blev alle solgt til udlandet i 1976-1978.

A-bådene blev de sidste konventionelle linjebåde i ØK. Det drejede sig om syv skibe på 12.500-14.700 t.dv. af forskellige typer. ’Andorra’ blev i 1964 leveret fra Nakskov som den første, og havde et ejendommeligt udseende, som ikke lignede andre skibe.
De sidste to ’Alameda’ og ’Atrevida’ var hurtige skibe med et slankt skrog, der gjorde dem til ’rollers’, og hvormed de kunne krænge op til 45 grader i dårligt vejr.

’Bintang’ var et lille skib på 2.900 t.dv., som ØK beskæftigede i lokal fart mellem Øst- og Vestafrika. Den var lidt primitiv, og næsten udelukkende beskæftiget til primitive havne. Det havde ikke aircondition, og blev betragtet som lidt af et straffeskib.

I havnene i Østen var der en rivalisering mellem ØK og Mærsks søfolk, hvor ØK blev betragtet som lidt finere. Mærsk-skibene kom aldrig hjem, hvorimod ØK søfolk var hjemme i Danmark et par gange om året, hvilket gav dem tilnavnet ’snesejlere’.

Hold dig opdateret med Søfart
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online

Kommentarer (0)
Forsiden lige nu
2

Overraskelse: Minister finder alligevel penge til skoleskibene

Minister flytter rundt i budgettet og giver penge til ekstra togter for både 'Gerorg Stage' og 'Danmark' i 2020

SØFART TEMA: Røgrensning og alternativ bunker
Ammoniak-drevet 23.000-teu'er får Lloyds velsignelse

19 kidnappet fra tankskib ved Nigeria

Plus

DFDS vil sende drone-hær i luften over terminaler

Odense-virksomhed har fået succes med at tilbyde rederier at effektivisere deres terminal-operationer ved hjælp af droner og kunstig intelligens

Danske Maritime kalder finanslov "ambitiøs og problematisk"

Nyhedsbrev

8.503 modtager dagligt nyhedsbrevet.

Se det seneste nyhedsbrev. Annoncér i nyhedsbrevet

Plus

Dansk bølgeenergi-koncept skal testes i udlandet

Online Avis Arkiv

USA opbringer skib lastet med iranske våben i Det Arabiske Hav

VIDEO: Aarhus Havn sætter container-rekord

SØFART TEMA: Røgrensning og alternativ bunker
Total skal levere LNG til CMA CGM's containerskibe

Italien accepterer at modtage to skibe med migranter

Smyril Line udvider flåden med et femte skib

Ekstra skib baner vejen til UK for Hirtshals og for Smyril Lines nordatlantiske hjemmemarked

3

Skoleskibe forbigået i ny finanslov

Danske Rederier er ærgerlige over, at der blev ikke afsat midler til to årlige togter med skoleskibene 'Georg Stage' og 'Danmark'

Galleri: Installationsfartøjer skaber trængsel i Esbjerg Havn

VIDEO: 'Ærøxpressen' bliver døbt

Unifeeder opkøber feeder-operatør i Singapore

Alfa Laval: Markedet for ballastvand topper først i 2022

Plus

Wind Europe 2019
Esvagts rejse mod SOV-konceptet

’Esvagt Faraday’ og ’Esvagt Froude’ repræsenterede en verdenspremiere, da de så dagens lys i offshore vind – og var samtidigt resultat af Esvagts særlige udgangspunkt i standby/rescue

Powercon lander rekordregnskab og rekordordre

Plus

Wind Europe 2019
5 spørgsmål til Thomas Fauerby om Esvagts offshore vind-aktiviteter

SDK Shipping køber Odense-selskab

Torben Østergaard-Nielsens shipping- og logistikvirksomhed overtager agency, befragtning- og stevedorevirksomheden G. Sunesen

Plus

Havne i udvikling
ALC er logistikblæksprutten på Aarhus Havn

Det var lillebror, der overtog storebror, da den unge logistikvirksomhed ALC for fire år siden overtog en af de historiske grundpiller på havnen i Aarhus

Plus

Havne i udvikling
En miljø- og energihavn i tæt samspil med byen

Havnen i Hvide Sande spiller en afgørende rolle for byens varmeforsyning. Næste skridt kan blive en brintdrevet sundsuger via strøm fra fjernvarmeværkets vindmøller

Blue Future
"Jeg fik søfarten ind med modermælken"

GALLERI OG INTERVIEW: Kjartan Ross, der tog en uddannelse som dualofficer, og siden har været vidt omkring i den maritime branche - både til søs og på land. Her er hans historie

Blue Future
Sådan vil rederierne skaffe flere kvinder til søs

Danske Rederiers taskforce for flere kvinder til søs har lanceret ti anbefalinger til rederierne

Stadil-konkurs efterlader gæld på 160 millioner

Plus

Vind i sejlene for danske offshore aktiviteter

Nils Smedegaard Andersen får toppost i udenlandsk gigant

Nye ansigter hos Uni-Tankers

Flemming Ipsen og Lotte G. Lundberg ude af Errias bestyrelse

Plus

Blue Star-søfolk venter stadig på penge fra Garantifond

Plus

"Mærsk er opmuntrende grøn"

Plus

Hvad er et CO2-neutralt skib egentlig?

Danske Havne vælger ny formand

Hvide Sande Shipyard tager ny hal i brug

Uddannelseskonsulent til Danske Maritime

Maritim museumsdirektør i spil som årets topchef

Se alle Medlemmernes egne nyheder

GTS: Sådan accelererer vi dansk innovation

Technoflex ønsker alle en glædelig Jul samt Godt nytår

Murstenstang – findes det?

Kender I den om DENIOS, DENIOS med den røde tud?

Fastholdelse af ortopædiske indlægssåler med hjælp af vakuum

KH-Technic ApS leverer nu kabler og stik fra SHIELD

NOS A/S tilbyder rustfrit løfteudstyr

Kundecase - TME Solutions - vibrationsmåling

Jobopslag: Receptionist - Odense →

Nåede du ikke at besøge os på AJOUR?

En verificeret indsats for FNs verdensmål

Specialfremstilling af gummi/metal bøsninger

SMV’er om Finanslov: 3 strikes og 1 out

Få nye tankkort på under 1 min.

Hvad i hulen betyder ATEX?

OTD Packing Service ApS kan nu dokumentere sin kvalitet

NOS A/S forhandler et stort udvalg af tovværk!

Lys er også indeklima

Fuld fart på LNG-kursus

Stål kompensatorer fra WILLBRANDT Gummiteknik

Ny partner til de lovpligtige eftersyn?

Trykkalibrator fra Summit Electronics

Allweiler slangepumper finder du hos Copenhagen Pump

Sprængplader som isolering af sikkerhedsventiler, eller som selvstændig bes...

Siemens Tip

Send til en kollega

0.259