Startede fra nul
Egne digitale produkter
Voksende partnernetværk
Læs også: Opkøb og partnerstrategi koster på bundlinjen
FAKTA: 264 års historie
Weilbachs forretning blev grundlagt af den 29-årige Iver Jensen Borger, da han i 1755 nedsatte sig som flag-, sejl- og kompasmager i København. Ved Borgers død i 1799 blev forretningen overtaget af svigersønnen Johan Philip Weilbach, og dermed kom navnet Weilbach ind i billedet. Mens 1700-tallet var en tid med fremgang for dansk søfart - og dermed for Weilbach - medførte Danmarks involvering i Napoleonskrigene i 1807, at søfarten og de relaterede erhverv gik tilbage. Weilbach formåede dog at opretholde forretningen, og forretningen gik i arv i familien Weilbach.
Da dampskibet første gang kom til Danmark i 1819, blev grundlaget for sejlmagervirksomheden langsomt udhulet. Til gengæld voksede Weilbachs kompasforretning, bl.a. fordi magnetkompasserne ofte skulle korrigeres som følge af påvirkning fra skibenes metalskrog. I 1887 blev Weilbachs forretning delt mellem de to brødre Iver C. Weilbach og Johannes Sophus Vilhelm Weilbach. Iver C. Weilbach overtog kompasmagerforretningen, mens flag- og sejlmageriet blev overdraget til broren.
Mens kompasforretningen voksede, svandt produktionen af sejl langsomt ind i takt med sejlskibenes tilbagegang. Iver C. Weilbach havde ingen børn og gjorde derfor en ledende medarbejder, kaptajn Knud Prahl, til kompagnon i 1908. Iver C. Weilbach døde i 1921, og siden har Weilbach været ledet af forhenværende navigatører, som har bragt vigtige maritime erfaringer med sig i land.
Weilbach bevarede og omstillede forretningen gennem omskiftelige tider under, mellem og efter de to verdenskrige. Blandt andet skaffede Weilbachs daværende direktør, Carl Sølver, virksomheden et dansk agentur for salg af søkort over alle farvande. Efter 1945 voksede det gradvist til en betydelig indtægtskilde for Weilbach.
I 1970’erne udviklede Weilbach et nyt, betydeligt forretningsområde i form af et maritimt forlag. Weilbach havde siden 1920’erne udgivet de to maritime årbøger, Nautisk Almanak og Fiskeriårbogen, men udvidede fra 1970’erne med mange nye maritime opslagsværker og lærebøger.
Mens forlags- og søkortforretningen voksende, oplevede kompasforretningen tiltagende problemer i takt med, at magnetkompasset blev overhalet af gyrokompasser og senere af satellitnavigation. Selvom magnetkompasser fortsat er lovpligtige til søs, gik både produktionen og korrigeringerne af magnetkompasser gradvist tilbage. Fortsat opretholdes dog en produktion af magnetkompasser i Weilbachs datterselskab Nautisk Service.
De ledende medarbejdere havde historisk været ejere af virksomheden, men i 1961 overgik en del af aktiekapitalen til Iver C. Weilbachs Fond. Siden 2005 har fonden være eneejer af Weilbach. Weilbach flyttede for nylig fra sin mangeårige adresse i Toldbodgade i København til Kgs. Lyngby. Virksomheden har i dag omkring 50 ansatte fordelt på hovedkontoret i Kgs. Lyngby samt landekontorerne i Storbritannien, Singapore og Egypten.
Weilbachs forretning blev grundlagt af den 29-årige Iver Jensen Borger, da han i 1755 nedsatte sig som flag-, sejl- og kompasmager i København. Ved Borgers død i 1799 blev forretningen overtaget af svigersønnen Johan Philip Weilbach, og dermed kom navnet Weilbach ind i billedet. Mens 1700-tallet var en tid med fremgang for dansk søfart - og dermed for Weilbach - medførte Danmarks involvering i Napoleonskrigene i 1807, at søfarten og de relaterede erhverv gik tilbage. Weilbach formåede dog at opretholde forretningen, og forretningen gik i arv i familien Weilbach.
Da dampskibet første gang kom til Danmark i 1819, blev grundlaget for sejlmagervirksomheden langsomt udhulet. Til gengæld voksede Weilbachs kompasforretning, bl.a. fordi magnetkompasserne ofte skulle korrigeres som følge af påvirkning fra skibenes metalskrog. I 1887 blev Weilbachs forretning delt mellem de to brødre Iver C. Weilbach og Johannes Sophus Vilhelm Weilbach. Iver C. Weilbach overtog kompasmagerforretningen, mens flag- og sejlmageriet blev overdraget til broren.
Mens kompasforretningen voksede, svandt produktionen af sejl langsomt ind i takt med sejlskibenes tilbagegang. Iver C. Weilbach havde ingen børn og gjorde derfor en ledende medarbejder, kaptajn Knud Prahl, til kompagnon i 1908. Iver C. Weilbach døde i 1921, og siden har Weilbach været ledet af forhenværende navigatører, som har bragt vigtige maritime erfaringer med sig i land.
Weilbach bevarede og omstillede forretningen gennem omskiftelige tider under, mellem og efter de to verdenskrige. Blandt andet skaffede Weilbachs daværende direktør, Carl Sølver, virksomheden et dansk agentur for salg af søkort over alle farvande. Efter 1945 voksede det gradvist til en betydelig indtægtskilde for Weilbach.
I 1970’erne udviklede Weilbach et nyt, betydeligt forretningsområde i form af et maritimt forlag. Weilbach havde siden 1920’erne udgivet de to maritime årbøger, Nautisk Almanak og Fiskeriårbogen, men udvidede fra 1970’erne med mange nye maritime opslagsværker og lærebøger.
Mens forlags- og søkortforretningen voksende, oplevede kompasforretningen tiltagende problemer i takt med, at magnetkompasset blev overhalet af gyrokompasser og senere af satellitnavigation. Selvom magnetkompasser fortsat er lovpligtige til søs, gik både produktionen og korrigeringerne af magnetkompasser gradvist tilbage. Fortsat opretholdes dog en produktion af magnetkompasser i Weilbachs datterselskab Nautisk Service.
De ledende medarbejdere havde historisk været ejere af virksomheden, men i 1961 overgik en del af aktiekapitalen til Iver C. Weilbachs Fond. Siden 2005 har fonden være eneejer af Weilbach. Weilbach flyttede for nylig fra sin mangeårige adresse i Toldbodgade i København til Kgs. Lyngby. Virksomheden har i dag omkring 50 ansatte fordelt på hovedkontoret i Kgs. Lyngby samt landekontorerne i Storbritannien, Singapore og Egypten.
BREAKING