23948sdkhjf

'Bourbon Rhode'-pårørende laver indsamling i protest mod redningsaktion

Imens håbet om at finde flere søfolk i live, er der kommet detaljer om de sidste timer, inden offshore-skibet sank

Pårørende til de syv besætningmedlemmer fra offshore-slæbebåden 'Bourbon Rhode', der sank i høj sø 1200 sømil fra Matinique den 26. september, forsøger nu at indsamle midler til overflyvning af området.

Det sker, efter at redningsoperationen er blevet nedprioriteret af de franske myndigheder, der i nogle dage havde et overvågningsfly og fregatten 'Ventôse' med tilhørende helikopter engageret i eftersøgningsarbejdet. 

Et større antal handelsskibe har også deltaget, og foruden tre overlevende er fire omkomne blevet fundet. Dermed mangler der stadig syv besætningsmedlemmer. 

10 meter høje bølger

I mellemtiden er der kommet nye detaljer om, hvordan de dramatiske sidste timer forløb ombord på den 2006-byggede 'Bourbon Rhode'. Oplysningerne stammer fra kommunikation imellem broen og Bourbon via Inmarsat, og er gengivet af det kroatiske maritime medie Morski HR

Korrespondancen starter med et nødsignal afsendt kl. 08.28, hvor 'Bourbon Rhode' befandt sig 60 sømil fra øjet af kategori 4-orkanen Lorenzo. 17 minutter senere blev nødsignalet fulgt op af en besked om, at skibet var ved at synke, fordi der trængte vand ind i maskinrummet. 13 minutter derefter fulgte endnu en besked med positionen for det synkende skib. 

Kl. 09.42 svarer Bourbon tilbage, at en redningsaktion er ved at blive koordineret. 

Det fremgår af korrespondancen, der er tilgængelig  at al motorkraft på det tidspunkt væk. Kaptajnen melder, at besætningen er uskadt og klar til at forlade skibet, men at det ikke er muligt at sætte redningsbåde i vandet på grund af bølgegangen på "10 meter eller mere". 

En time senere kan 'Bourbon Rhode' ikke længere pumpe vand ud af maskinrummet, der er lukket af vandtætte skotter. Kl. 11.35 får kaptajnen at vide, at 'SSI Excellence' har sat kursen imod det synkende offshoreskib, og kl. 12.00 beder kapajten om et forventet ankomsttidspunkt for redningen. Fem minutter senere meddeler han, at vandstanden stiger. Det gentager han kl. 12.28. Og derefter svarer 'Bourbon Rhode' ikke længere på rederiets opfordringer til at holde kontakten. 

Nyt håb

'SSI Excellence' befandt sig på det tidspunkt 200 sømil fra det nødstedte offshore-skib. Da det nåede frem dagen efter, reddede det tre overlevende fra en redningsbåd, og ifølge Maritime Bulletin er det nu kommet frem, at de tre overlevende bekræfter at have set de syv besætningsmedlemmer, som endnu ikke er fundet, gå ombord i en redningsbåd.

Håbet for de pårørende til de kroatiske og ukrainske søfolk har fået ny gnist af, at AHTS'eren 'Alp Striker' for to døgn – natten til mandag – siden så noget, der lignede et nødsignal, da det passerede området. Det fik redningsoperationen tilbage i aktion, og ifølge den seneste meddelelse fra Bourbon deltager yderligere tre handelsskibe i området nu i eftersøgningen. Et amerikansk Hercules-fly har også været på vingerne. 

I mellemtiden er den franske fregat 'Ventôse' med sin helikopter ankommet til Matinique med de tre overlevende og ligene af de fire søfolk, der er fundne omkomne. 

Som det fremgår af videoen heruden, er de pårørende er langt fra tilfredse med, at Bourbon og de franske myndigheder lader til at have opgivet håber om at finde flere overlevende. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093