23948sdkhjf

Danske Rederier bakker op om klimafokus i åbningstale

Statsministeren slog i sin åbningstale i Folketinget fast, at klimakampen kan blive en fælles dansk kamp. Og at alle brancher – herunder søfart – skal bidrage

Danske Rederier bakker helhjertet op om statsministerens fokus på klimaudfordringen.

Det oplyser brancheorganisationen i en pressemeddelelse.

- Vi deler i Danske Rederier helt statsministerens og regeringens fokus på klimaudfordringen, og ser frem til at indgå i partnerskab med regeringen om, hvordan vi på bedst mulig vis løser den globale klimaudfordring, vi står overfor, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier, i meddelelsen.

I sin tale lagde statsministeren også vægt på vigtigheden af at bevare de danske styrkepositioner som f.eks. søfart. Statsministeren sagde blandt andet, at dansk økonomi hviler på gode arbejdspladser og vigtig eksport.

- Det er resultatet af et fremsynet erhvervsliv og dygtige medarbejdere. Men det er også et resultat af aktive politiske beslutninger, hvor vi har turdet satse på danske styrkepositioner, sagde Mette Frederiksen fra Folketingets talerstol. 

Forskningsmilliard på vej

Der er dog ifølge statsministeren behov for øget støtte til den grønne forskning, hvis vi vil sikre erhvervslivets succes. Regeringen vil derfor til næste år bruge en mia. kroner mere på grøn forskning.

Den milliard er der brug for, mener Danske Rederier.

”For at nå i mål med de ambitiøse klimamålsætninger, vi har i skibsfarten, så er vi afhængige af løsninger, som vi endnu ikke kender. Derfor er det altafgørende, at både vi i branchen – men også staten – prioriterer forskning og udvikling af bæredygtige, maritime løsninger, siger Anne H. Steffensen.

Hun tilføjer, at det er et fælles ansvar at løse den bundne opgave, som klimaudfordringen har stillet branchen over for. Men hun påpeger også, at der løsningen ikke er den samme over hele linjen.

- Der er forskellige udfordringer i forskellige brancher, og vi ser frem til et tæt samarbejde med regeringen om søfartens udfordringer med at finde vejen til den CO2-neutrale skibsfart, siger Anne H. Steffensen.

Læs også: "Grønne skibe er godt købmandskab"

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.244