Mini-miljøafgift fra krydstogtturister kan finansiere landstrøm
Nyt bud på finansieringen af landstrømsanlæg i danske krydstogthavne
Stik imod Paris-aftale
Finansiering en hindring
Kræver støtte
- Landstrøm vil være den bedste løsning de næste mange år frem i tiden - for som det ser ud nu, vil kun hvert femte krydstogtskib være forsynet med miljøvenlige alternativer til bunkerolie i 2030, sagde Mette Gjerskov, miljøordfører for Socialdemokratiet, tirsdag i sidste uge, da hun som vært bød velkommen til ’Parliament Conference: Shore power for cruise ships’ i Fællessalen på Christiansborg. Med opfordringen ’Please, get busy!’ satte Mette Gjerskov gang i et intenst program for deltagerne på konferencen, der talte repræsentanter fra blandt andet Island, Norge, Finland og Tyskland, og blev arrangeret af Det Økologiske Råd i samarbejde med Danske Maritime, Københavns Kommune og Østerbro Lokaludvalg med støtte fra blandt andet Den Danske Maritime Fond og Miljø- og Fødevareministeriet. Programmet bød blandt meget andet på oplæg om teknologien bag landstrøm, tal på luftforurening og krydstogtskibenes udledning af CO2: - Danmark har forpligtet sig til Paris-aftalen, og ifølge den skal CO2-udledningen fra alle kilder reduceres mest muligt hurtigst muligt, men udviklingen inden for krydstogt går i den stik modsatte retning, sagde Initiativtager til konferencen, Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i luftforurening, Det Økologiske Råd. Konferencen lagde vægt på erfaringerne fra vores nabolande, Norge og Tyskland, der er mange sømil foran Danmark, når det gælder landstrøm - både til krydstogtskibe, færger og andre skibe. Og konferencens underliggende spørgsmål pressede sig på, for hvordan og hvornår kommer vi videre med at etablere landstrøm til krydstogtskibe i Danmarks havne? Kåre Press-Kristensen kom med et bud på en løsning, der kan sikre indtægter til etablering af landstrømsanlæg til krydstogtskibe, som der kommer stadig flere af til Danmark hvert år: - Jeg tror gerne krydstogtpassagerer vil bidrage til et rent miljø og grøn turisme i de byer, de besøger på deres krydstogtrejser. Hvis de betaler en overkommelig afgift på omkring 15 kroner per person til landstrøm, vil de kunne finansiere et landstrømsanlæg i for eksempel Københavns Havn og det vil kunne løbe rundt, siger Kåre Press-Kristensen til Søfart. Hvert år besøger 900.000 krydstogtpassagerer København, så selv en mini-afgift vil kunne gøre en stor forskel, ifølge Kåre Press-Kristensen, der forklarer, at overskuddet på sigt kunne gå til en fond, der alene skulle have til formål at finansiere landstrømsanlæg i mindre danske havne: - Det er selvfølgelig sværere for små og mellemstore krydstogthavne at få tilbagebetalt en stor investering i et landstrømsanlæg end for store krydstogthavne, og det skal vi finde en løsning på, siger Kåre Press-Kristensen. Han vurderer, at det kræver støtte og over 30 anløb og 60.000 krydstogtturister årligt til at betale afgiften, hvis investeringen i et landstrømsanlæg skal hænge fornuftigt sammen for de mange mindre havne i Danmark. Det Økologiske Råd er i gang med at undersøge, om tilfældigt udvalgte krydstogtturister er villige til at betale en mini-afgift til landstrøm, og de foreløbige resultater af undersøgelsen ser lovende ud. Ifølge Kåre Press-Kristensen forventer rådet, at undersøgelsen er klar i oktober 2019.