Så skete det endelig: Danmark har fået et nyt ophugningsværft
200 nye arbejdspladser og verdens første skræddersyede recyclingværft slår efter syv års forberedelse dørene op på Frederikshavn Havn
Først i verden
Plastikmembran
Men hvad sker der så nu?
- Der er mange, der fra dag ét har sagt, at det her kommer aldrig til at ske, og det gør ikke glæden mindre ved, at vi nu står her, hvor vi står, fortæller Mikkel Seedorff Sørensen, administrerende direktør for Frederikshavn Havn. Det kan være svært at holde en begejstring for et projekt i syv år, men ikke desto mindre er begejstringen stor. Søndag 22. september er der åben havn, og her kan alle, der måtte være interesseret, nysgerrige eller skeptiske få et unikt kig på verdens første skræddersyet recyclingværft. Værftet skal genvinde skibe og store boreriggere - eller boreplatforme. Det består af et stort baglandsareal, en plastikmembran, et rensningsanlæg, en skibsrampe og et heavylift-område, og så ligger det lige hér på Frederikshavn Havn. Det første skræddersyede recyclingværft i hele verden lyder flot og stort. Grundlæggende handler det dog om, at Frederikshavn nu får mulighed for at ophugge de store fragtskibe, boreriggere og boreplatforme, som har overskredet sidste salgsdato. Det gør man også andre steder i verden, for eksempel i Indien og Bangladesh, men her er det under helt urimeligt frygtelige vilkår - både for mennesker og miljø. Mikkel Seedorff Sørensen forklarer det således: - I dag, når en skibsreder er færdig med at bruge sit skib, så sælger han det til et recyclingværft, og får penge for den mængde stål, der er i skibet. Recyclingværftet tager så skibet ind, og skærer stålet i stykker. Stålet bliver så solgt til en stålproducent, som omsmelter det, og så bliver det genanvendt til produktionen af nye stålplader, fortæller han. Men hvad er så det ekstra, man kan tilbyde i Frederikshavn? - Det er, at man gør det på den rigtige måde. Vi kan få store enheder i land uden at løfte i dem, hvilket minimerer risiciene for både spild og ulykker drastisk. Vi har en skibsrampe, som kan tage skibe på op til 300 meters længde, og endda længere, hvis vi koordinerer det rigtigt. Rampen kan også tage stort set alle de platforme, (boreplatforme og boreriggere red.) der står i Nordsøen. Det er helt unikt i forhold til, hvad man kan alle andre steder. Her ville man skulle skære platformen i stykker på vandet og løfte enhederne i land, og det øger risikoen for udslip i havet, fortæller Mikkel Seedorff Søresen. En af de ting man har inkorporeret i Frederikshavn, er en plastikmembran, som ligger cirka 2 meter under jordoverfladen - nedenunder 1 meter og 30 centimeter sand og 70 centimeter knust klippe, og så er der dræn i skibsrampen. Det betyder, at hvis der skulle ske udslip, så ryger det i drænrenden og videre i rensningsanlægget. - Der er ikke nogle andre sites i verden, der har et rensningsanlæg som det her, fortæller Kim Thygesen, General Manager hos MARS. Membranen er et plastikprodukt, som kan opsamle eventuelle udslipsrester, hvis de skulle sive mod undergrunden ved regnvejr, for når man skærer i stålet fra skibe og platforme, kan der godt være rester af olie eller olieholdigt sand som lægger sig på jorden. - Hvis der kommer et kraftigt regnskyl, så kunne man forestille sig, at resterne ville synke ned i undergrunden og forurene. Hos os vil de synke ned, hvis de overhovedet kommer så langt, og blive opsamlet af membranen, som via brønde, vil blive sendt til rensningsanlægget, fortæller Mikkel Seedorff Sørensen. - Der kommer en ny multiterminal i forbindelse med pakhusene på havnen. Multiterminalen skaber øget lagerkapacitet, og kan bruges til lagring af for eksempel korn, biobrændsel, gødning mv., men det bliver også muligt at opbevare større konstruktioner. Terminalen står klar ved udgangen af oktober, start november. Desuden er der lavet aftaler om nye aktiviteter, som endnu ikke er klar til offentliggørelse, forklarer Kim Thygesen.
BREAKING