23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Politisk strid om dansk bidrag til Hormuz-flåde

Dansk fregat skal sejle med amerikansk hangarskib i Nordatlanten, og Søværnet skal deltage i en europæisk Hormuz-flåde. Men på Christiansborg strides politikerne om, hvorvidt Danmark puster til ilden
















Konvoj





















Højere risiko

















Oprustning i Arktis

















Søger mod nord













- Hormuzstrædet er en hovedpulsåre for vores skibsfart. Danmark er en af de allerstørste søfartsnationer. Dermed har vi ikke bare så at sige en almindelig interesse i det, men en meget specifik. Derfor undersøger vi muligheden for at gå ind med et dansk flådebidrag i en international indsats med et europæisk fortegn. Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da regeringen fremlagde en række nye udsendelse og militære bidrag. Danmarks ene sømilitære bidrag skal være en indsats i Hormuz, mens det andet bliver et orlogsfartøj til en amerikansk hangarskibsgruppe, der skal operere i Nordatlanten og Middelhavet næste forår. - Det gør vi for både at styrke vores egne kompetencer og opbygge et endnu stærkere operationelt og dermed tæt samarbejde med den i vores øjne vigtigste sikkerhedspolitiske allierede, nemlig USA, sagde statsministeren. De nye indsatser fra regeringen er karakteriseret ved samarbejde med forskellige allierede og beskyttelse af umiddelbare danske interesser. En søværts mission er under amerikansk ledelse, en anden må ikke være amerikansk ledet. - Vi er verdens 5. største søfartsnation, så det er vigtigt for os, at lov og ret til søs respekteres, tilføjer udenrigsminister Jeppe Kofod om den eventuelle Hormuzmission. 12-14 danske skibe passerer dagligt Hormuzstrædet, fremhæver Søren Espersen (DF). - Jeg er ligeglad med hjem, der har førerskab. Vores opgave er at sikre vore egne skibes sejlads, fastslår Søren Espersen. Eva Flyvholm fra Enhedslisten stemmer derimod nej. - Det er afgørende at redde atomnedrustningsaftalen. Det gør man bedre ved en diplomatisk indsats end med krigsskibe. Der er for stor risiko for, at det vil blive opfattet af Iran, som at vi spiller med på en amerikansk konfrontation. Hun bemærker, at danske skibe ikke er blevet ramt i konflikten. - Der kan være risiko for, at man gør sig til et mål. Hvis det udvikler sig til en endnu dybere konflikt og deciderede militære sammenstød, så er der ingen sikkerhed i Hormuzstrædet. Det centrale er at finde en politisk løsning - og det vil give mest sikkerhed for søfarten, siger Eva Flyvholm. Eva Flyvholm forventer også, at Enhedslisten stemmer nej til at indgå i en amerikansk hangarskibseskadre i Nordatlanten og Middelhavet. Hun er bekymret for, at øget amerikansk og dansk militær tilstedeværelse i Nordatlanten kan risikere at øge spændingsniveauet i Arktis i stedet for at fastholde Arktis som et lavspændingsområde. - Det er meget kritisk, hvis det konfliktniveau, vi ser stort set alle andre steder i verden, også spiller ind i Arktis, siger Eva Flyvholm. Heri ligger spørgsmål om, hvorvidt den amerikanske hangareskadre vil sejle nordligere end sædvanligt. - Jeg er bekymret over den oprustning, vi ser både i NATO og Rusland. På begge sider skal vi forsøge at få sat gang i en positiv spiral, hvor vi nedruster i stedet at opruste, slutter Eva Flyvholm. Forhenværende udenrigsminister Martin Lidegaard (RV) vurderer, at den amerikanske hangareskadre måske kommer nordligere end vanligt, men det er en øvelse og ikke noget offensivt. Han har bedt om en uddybende, skriftlig redegørelse. - Vi balancerer på en knivsæg i det arktiske område. På den ene side skal vi vise, at vi er til stede og kan samarbejde med amerikanerne om det. På den anden side skal vi være meget varsomme med ikke at bidrage til en større eskalering af militære bidrag. Den dansk-amerikanske flådeaktivitet til foråret i Nordatlanten er en markering uden optrapning, mener folketingsmedlem Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin/Socialdemokraterne. -Færøerne er et NATO-land, så det ser jeg ikke problemer i. Det er ikke en optrapning med opsætning af militært isenkram. Det er nogle skibe, som sejler. Man kan sige, at det er en markering, men det er ikke en provokerende markering, siger folketingsmedlem Sjúrður Skaale.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.164