23948sdkhjf

Bulk-skib sporløst forsvundet med nikkel-last

Ikke siden 20. august har der været livstegn fra det 52.378 t.dv. store bulk-skib 'Nur Allya' eller nogen af de 25 besætningsmedlemmer.

http://www.sofart.dk/article/view/672942/chef_for_12000_maersksofolk_vi_har_et_alvorligt_problem

Skibet var på vej fra Weda Island til Morosi i den sydlige del af den indonesiske ø Sulawesi, da signalet forsvandt. Flere medier skriver, at der var nikkelmalm i lasten, og der bliver spekuleret i, at skibet er gået pludseligt ned, fordi lasten blev flydende. Det er dog ikke bekræftet. 

Dårligt vejr udsatte eftersøgningen, som først blev iværksat den 25. august og endnu ikke har båret frugt.

189 meter lange 'Nur Allya' er bygget i Japan i 2002. Skibet er ejet af rederiet Pt. Guritas Lintas Samudera i Indonesien, hvor det også er indflaget. En talsperson fra de indonesiske myndigheder oplyser til Tradewinds, at skibet er forsikret hos The Standard Club Asia. 

- Klubben understøtter skibets ejer, imens eftersøgningen efter besætningen og skibet står på, og vi håber på et succesfuldt udkomme af SAR-operationen, siger talspersonen ifølge Tradewinds. 

Mediet henviser til, at 101 søfolk i perioden 2007-2016 mistede livet som følge af tørlast, der blev flydende. Så sent som i 2017 gik en Hong Kong-flaget supramax ned nær Filippinerne med nikkelmalm i lasten. 

Læs mere: 10 stadig savnet efter supramax-forlis

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125