Havneboss: Danske havne må skrue op for innovationen
De danske havne skal være meget mere innovative og skal kunne meget mere end at bygge kajanlæg og stille arealer til rådighed for kunderne. Sådan lyder det fra Carsten Aa fra Lindø Port of Odense
Reaktiv branche
Hvad er de gode eksempler på innovation i branchen?
Nye anlæg
Kan den nye havnelov være med til at skabe mere fokus på innovation?
Ikke gode nok
Er havnene gode nok til at arbejde sammen?
Hvordan arbejder i selv med innovation?
FAKTA OM LINDØ:
De danske havne kan sagtens blive mere innovative, men det kræver, at politikerne giver dem frihedsgraderne til at udvikle sig. Sådan lyder det fra adm. direktør Carsten Aa fra Lindø Port of Odense. Havnen har i løbet af det seneste årti har været igennem en rivende udvikling via købet af Mærsk-konglomeratets nybygningsværft og til i dag at være en maritim erhvervspark, der udlejer kajanlæg, arealer og bygninger til private aktører. - Der kan vist ikke være tvivl om, at havnesektoren ikke har været innovativ nok, hvis vi nu skal se os selv dybt i øjnene, siger Carsten Aa. Han fortsætter: - Vi har været optaget af at administrere infrastruktur og har haft fokus på de fysiske installationer. Så på den måde kan man godt sige, at vi måske har sovet i timen, men både den eksisterende havnelov og forhåbentlig den nye, giver jo mulighed for at udvikle nye forretningsområder, alt afhængig af organisationsform. - Der har været et syn på branchen, som værende reaktiv snarere end proaktiv. Vi får et alvorligt problem, hvis vi ikke viser, at vi som havne udvikler os hen imod det omkringliggende samfund og i særdeleshed de virksomheder og industrivirksomheder, som vi skal servicere. Så manglende innovation har givet skabt problemer visse steder. - Der er da heldigvis en række gode eksempler. Hvide Sande Havn var jo egentlig en udpræget fiskerihavn, men jeg synes, at de har været meget innovative i deres søgen efter nye markedsområder. De manifestere sig nu som en servicehavn for offshore vindmølleparker, og fandt en niche i dette marked. I Frederikshavn har man gang i en større havneudvidelse med henblik på at tiltrække virksomheder inden for dekommissionering og Esbjerg Havn har jo i årtier udviklet sig til en af de helt store inden for havvindmøllemarkedet. - Absolut. Intentionerne bag revisionen af havneloven er jo, at havnene skal blive smartere og bedre. Derfor er det så vigtigt. Man kan enten lægge stærke restriktioner på havnene så de nøjes med at anlægge kajer og etablere arealer til havnevirksomhederne. Men så bliver vi efterhånden mindre og mindre relevante for vores kunder og udviklingen vil bremse op. Og hvis politikerne beslutter, at vi bare skal være infrastruktur-udbydere, så fratages vi på sigt muligheden for at forblive innovative, hvilket vil være skadeligt. Jeg synes grundlæggende, at havnene skal have vide rammer til at udvikle og levere innovative services på linje med f.eks. lufthavnene. Havnene skal være frie til at agere kommercielt, naturligvis helt på linje med alle andre aktører og uden at være begunstiget på nogen som helst måde i forhold til andre udbydere. - Nej. Vi har bestemt ikke været gode nok. Der har traditionelt været en frygt for at give for meget til konkurrenterne, hvilket ikke rigtig giver nogen mening al den stund, at det kun er et fåtal af de danske havne, som for alvor konkurrerer med hinanden. Vi vil kunne få meget mere ud af at arbejde sammen. - Vi er jo i gang med en havneudvidelse for 400 mio. kr., og vi har forsøgt at udvikle os og være innovative og kigge dybt ind i krystalkuglen i forhold til vores kunders behov på den lange bane. Det har ført til, at vi anlægger en terminal med et underlag, der kan bære produktion og udskibning af fremtidens vindmøllekomponenter - de såkaldte jackets og monopile, der forventes at veje mere end 3000 tons. Herudover håndterer vi i øjeblikket naceller på ca. 400 tons på vores anlæg, men det forventes at de kommende generationer kan veje op mod 1000 tons. Det er helt unikt, for det betyder, at fremtiden kan byde på produktion af enheder til offshore wind, der er så tunge, at de ikke kan løftes med konventionelle kraner, men i stedet skal afskibes via roll on/roll of løsninger. Lindø Port of Odense har gang i en gigantisk havneudvidelse på 400.000 kvadratmeter nyt areal - med tilhørende én kilometer ny kaj Det er et konsortium bestående af entreprenørvirksomheden Jan de Nul fra Belgien og dansk/tyske Züblin A/S, der har vundet opgaven med at geare Lindø til fremtiden Lindø råder over en af Europas største tørdokke og med produktionsfaciliteter under tag på ca. 200.000 kvadratmeter Havnen konkurrerer med en række store europæiske spillere, der også forsøger at tiltrække offshore-industrien
BREAKING