Den kommende ny multiterminal i Esbjerg Havn skal bruges til opbevaring og afskibning af gods, biler, containere og komponenter til vindmølleindustrien.
Den bliver på 40.000 kvm, og er dermed mindre end den seneste terminal fra 2017, der er på 116.000 kvm.
Den ny terminal kommer til at ligge vest for de to eksisterende multiterminaler i Østhavnen, som opereres af Blue Water Shipping og Scandinavian Auto Logistics.